Brangænes medicin på bestsellerlisten

Den 13. juli genudgav jeg fortællingen “Brangænes medicin” som e-bog. Det er en lang novelle, der første gang udkom i 2009 i en antologi, og derfor havde jeg regnet med, at den bare ville drypsælge. Men sørme, til min store forbløffelse er den langsomt kravlet op ad bestsellerlisten for e-bøger hos Riidr og har nu stabilt i et stykke tid ligget blandt de ti mest solgte i selskab med Erik Valeur og Jussi Adler-Olsen. I skrivende stund er “Brangænes medicin” på en 5. plads.

Jeg har spekuleret som en gal over, hvad forklaringen mon kan være. Det er jo bare en gammel novelle. Men jo, den er god, det var derfor, jeg ville have den genudgivet.

Så er den billig. Til at begynde med var den på tilbud til kun 18 kr. Nu koster den 30 kr. Hvilket stadigvæk er så lav en pris, at alle kan være med. Så jeg tænker, at prisen kan være en del af forklaringen. Samtidig kan den ikke lånes gratis på bibliotekernes eReol. Jeg tror, at eReolen i sin nuværende form underminerer salget af e-bøger trods gode intentioner. Det underbygges af, at en af mine andre noveller Orkestergraven udkom samtidig som e-bog: Den kan i modsætning til “Brangænes medicin” lånes gratis på eReolen, og den ligger meget længere nede på top 100 bestsellerlisten, selv om den er lige så billig.

Det kan også været temaet. Det er en erotisk fortælling – den handler om hor, mord og kærlighed på et moderne hospital. Og erotiske bøger ser jo ud til at være den ny bølge.

Endelig kan det være, fordi den er inspireret af Wagners opera “Tristan og Isolde”. “Tristan og Isolde” har premiere på Den Jyske Opera i næste uge, og til næste år er det Wagners 200 års fødselsdag.

Under alle omstændigheder, så ligger “Brangænes medicin” altså på bestsellerlisten, og positionen er kun blevet bedre. 5. pladsen i dag er den hidtil bedste. Ja, jeg er overrasket. Og selvfølgelig også glad.

About these ads

Skriv en kommentar

Filed under Uncategorized

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s