Anne-Marie Vedsø Olesen

Bibliotekernes lektørudtalelse

amvo — Wed, 22 Feb 2012 08:32:38 +0000

Når man udgiver en ny bog, bliver den ikke kun vurderet af dagbladenes anmeldere. Også landets biblioteker tager stilling til den. Der bliver lavet en såkaldt lektørudtalelse, som er en vejledning til bibliotekerne: Er bogen værd at indkøbe og have stående? Og hvem er målgruppen?

Jeg har altid haft den største respekt for lektørudtalelser, forbi de bliver skrevet af bogmennesker, der dagligt er i direkte kontakt med rigtige læsere. Og de forstår at tænke i målgrupper.

Derfor er jeg naturligvis ekstremt glad for, at Glasborgen netop har fået en meget fin lektørudtalelse. Og jeg er særlig glad for målgruppebeskrivelsen, hvori det understreges, at romanen ikke hører ind under nogen bestemt genre:

Anvendelse/målgruppe/niveau Læsere, der “vil følge ny dansk litteratur”, men afgjort også fans af “gotiske” romaner eller moderne voksen-fantasy. Dette er ingen ordinær genre.

Musisk forfatteraften på Den Fynske Opera 28. februar

amvo — Sun, 19 Feb 2012 16:43:36 +0000

På næste tirsdag den 28. februar kl. 19 har jeg et forfatterarrangement. Det kommer til at forløbe med festlige musikalske indslag, og jeg glæder mig rigtig meget. For hvornår oplever man ellers som forfatter til et foredrag at få stillet pianist og fire operasangere til rådighed? Wow, siger jeg bare. Det bliver fantastisk. Det er arrangeret af Odense Centralbibliotek i samarbejde med Den Fynske Opera, hvor det også foregår.

Jeg sidder og forbereder aftenen lige nu. Og det er så inspirerende ikke kun at skulle finde ud af, hvad jeg skal sige og læse op, men også at skulle vælge musik til sangerne.

Aftenen kommer til at handle dels om min helt ny roman Glasborgen. Og dels om operaen Orkestergraven, som jeg har skrevet libretto til, og som har urpremiere den 16. marts. Så der vil selvfølgelig også være smagsprøver fra den helt ny opera. Ligesom der vil blive sunget fra andre værker, der har inspireret mit forfatterskab.

Så altså, forvent en rigtig spændende aften! Og nu videre med at planlægge programmets detaljer …

Læs mere på Den Fynske Operas hjemmeside her

Genrefrustrationer

amvo — Mon, 13 Feb 2012 08:47:35 +0000

Når jeg skriver en roman, tænker jeg aldrig i genre. Jeg er ikke i færd med at skrive en krimi eller gyser eller fantasyroman. Jeg skriver en roman, kun det, og jeg ved, at jeg ville føle mig amputeret, hvis jeg skulle få den til at passe ind i en eller anden genrebås.

I det store hele har min ny roman Glasborgen fået virkelig fine anmeldelser. Men et par enkelte steder har den skabt genrefrustrationer hos litterater, der er opdraget til at tænke i sådanne kasser. Morsomst hos anmelderen i Fyens Stifttidende, som tydeligvis var i litterært havsnød, og som kom med dette nødråb:

” Glasborgen” holder sig imidlertid ikke til en realistisk fortælle-stil, kredsende omkring kald og kærlighed. Den kører hen ad vejen helt op i en moderne symbolsk skæbnefortælling, der på romantisk vis inddrager elementerne -især vandet -som handlende kraft. For til slut at nærme sig Fantasy-genren, hvor alt kan ske. Operaen får i hvert fald et splintrende grundskud.

Denne sammenblanding af genrer slører handlingen og gør selve meningen med romanen utydelig. Hvad vil forfatteren: Forskruet kvinderoman? Psykologisk parforholdsroman? Dæmonisk kunstnerroman? Eller rent folkeeventyr, hvor de underjordiske har magten? I hvert fald har vi her at gøre med en fortælleeksperiment, der inddrager det hele.”

Men det er slet ikke så svært. Man skal bare læse. Helt almindeligt. Som det så rigtigt er blevet udtrykt af en bibliotekar på Horsens Bibliotek under bogtips:

“Glasborgen er nyeste udspil fra Anne-Marie Vedsø Olesen og den er intens og smuk og meget, meget ond. Hvis man hører til dem, der er fascineret af grumme eventyr, hvor kvinder ligger ituskåret i kar bag tunge døre, ja så er Glasborgen et must. Den foregår i Operaen på Holmen, hvor Judith har fået sit livs rolle i operaen Isabella. Hun forelsker sig straks i den karismatiske komponist Rolf Bergström – han forfører hende ved deres første møde, så Judths liv nærmer sig det perfekte. Mens så begynder mærkelige ting at ske for hvem er den skræmmende Vilgot, der optræder som Rolfs mentor, i virkeligheden?

Anmelderne er uenige, for romanen kan ikke umiddelbart puttes i en genrekasse, og måske er det i virkeligheden det, der er bogens styrke ? Der er i hvert fald drama for alle pengene, og jeg var topunderholdt og læste bogen ud i et stræk. Anbefales.”

Nej, jeg skal ikke til at hakke hæle eller klippe tæer for at passe den magiske glassko. Den er nemlig allerede min.

Den frugtbare tændthed

amvo — Sat, 11 Feb 2012 08:42:37 +0000

“Er du nervøs?” spurgte den sympatiske studievært Jesper Vorre, inden jeg skulle på. Det var i TV2/Lorry i går. Og jo, jeg var nervøs, sagde jeg. Men egentlig var det ikke nervøsitet. Det var noget andet, noget positivt, det tændte fokus, hvor adrenalinet pumper rundt i blodet, og som er så frugtbart for at præstere. Og som bedst af alt åbner sindet fuldstændigt.

Kort efter listede jeg stille ind i Lorrys højloftede studie i deres fine, gamle bygning på Frederiksberg og ventede på, at det blev min tur. Jeg stod i mørket i periferien bag kameraerne, og der var ledninger og sære kulisser, og længere borte badet i lys sad studieværten og talte med den anden gæst. I det øjeblik blev jeg ramt af magien. Det sker for mig ind imellem, de svimlende sanseoplevelser der skaber nye universer. Det er på det stof, jeg skriver. Her var parallelverdener af lys og mørke, af tale og tavshed, med undertoner af sitrende koncentration. Og lige om et øjeblik var det min tur til at gennembryde verdener. Der var så tyst i skyggerne, hvor jeg stod. Og køligt. Jeg mærkede min krop spændes af kulde og tænkte, at man burde kunne se sin ånde i hallen, de hvide dampe af kommende ord. Endelig trådte jeg ind i lyset, lagde min bog på bordet og smilede. Alt var godt.

Lorry-interviewet var det seneste i lang stribe interviews, der har været i forbindelse med udgivelsen af Glasborgen. De er alle blevet gode på hver sin måde; men her følte jeg magien.

Se udsendelsen her (indslag nummer to, 12:30 minutter inde, TV2/Lorry – Lounge 10/2, interview om Glasborgen ved Jesper Vorre)

Øvrige interviews i forbindelse med Glasborgen:

Magasinet Klassisk, nr 24 februar – april 2012. To interviews: “Ondskabens opera” om Glasborgen ved Nikolaj Skinhøj. “Kys mig i den nat af ild og blod” om Orkestergraven ved Malene Wichmann – læs her

Radio24syv 4/2 2012: Gæst i Flaskens Ånd ved Poul Pilgaard Johnsen. Lyt her

Weekendavisen 3/2 2012: “Pæne piger bliver ikke stjerner” ved Susanne Bjertrup

Radioens P2, Ugens Musiknavn 31/1 – 5/2 2012 ved Mathias Hammer. Lyt her

Jyllands-Posten 29/1 2012: “Når dramaet kommer tæt på” ved Edith Rasmussen.

Politiken 28/1 2012: “Man kan ikke skrive patos med foden på bremsen …” ved Lotte Thorsen.

Anmeldelser af Glasborgen

amvo — Sat, 04 Feb 2012 08:05:54 +0000

Der er nu kommet rigtig mange fine ord om Glasborgen fra anmelderne, og jeg er glad:

Ekstra Bladet *****

“Som i de foregående værker navigerer den multi-talentfulde forfatter ubesværet i krydsfeltet mellem virkeligheden og det – i mangel af bedre ord – overnaturlige. Fundamentalt spændende og ualmindeligt velskrevet.”

Berlingske Tidende ********

“En velskrevet og indsigtsfuld skildring af operahusets liv, musikkens væsen og sangernes kamp for at trænge ind i de store værker og fortolke dem.”

Weekendavisen

“Operaens dna er patos, og det overfører hun stort set ubesværet til en nutidig tekst om en kvinde, der vrister sig løs af sin elskers og sin mors dominerende indflydelse. I Glasborgen er virkemidlerne skræddersyet til melodrama: Store armbevægelser, patos, litterære og musikalske hints, blodig handling, fravalg af snusfornuft og en blanding af suggererende og præcist sprog. Anne-Marie Vedsø Olesen er kulørt på den gode måde.”

MetroXpress *****

“‘Glasborgen’ er et mareridt, der svinger sig som en arie helt op i de fineste krystalklare toner. I et levende og medrivende sprog flyver man let gennem siderne. Det er morsomt, intenst og uhyggeligt at følge Judith på hendes færd for at komme til at kaste sig fri af sine lænker, mens hendes umiddelbare verden, Operaen, bogstavelig talt rasler ned om ørerne på hende. I denne velskrevne gyser finder man ud af, at det nogle gange er nødvendigt at kaste med sten, selv om man bor i en glaskuppel. En herlig ny måde at betragte Operaen på.”

ALT for damerne ********

“Man må overgive sig til Danmarks svar på Stephen King’ uanset om man er fan af overnaturlige thrillere eller ej.”

Bibliotekernes lektørudtalelse

“Vi oplever i starten sammen med Judith Operaen som en glasborg, skildret i et sprog, der er mættet til bristepunktet med stor drama og spænding. Men hele det store udtræk virker, når man først lader sig indfange, og jeg vil aldrig mere stå under de 3 glitrende lyskupler i foyeren eller se ned i havnens grønne dybder uden at huske denne bogs billeder. Men så tager det hele fart i retning af gotisk gyser, hvem er Vilgot? Kun Rolfs mentor? Hvordan døde Rolfs kone? Har vi her en rigtig musikalsk vampyr? Slutningen har drama for alle pengene, og jeg kunne da godt tænke mig at møde Judith igen.”

Politiken

“Anne-Marie Vedsø Olesen skriver med et stort overskud og tydeligvis med stor fornøjelse … hun har sans for detaljerne – således er det godt set, at operahuset med sit gitterværk minder om et akvarium eller om den slags små glaskugler med snevejr indeni. Og det er dette indre kunstneriske stormvejr, hun sætter ord på i ‘ Glasborgen’. Det gør hun godt.”

Kristeligt Dagblad

“‘Glasborgen’ er en symbolsk historie om passion og fortabelse og om en kvindes langsomme erkendelse af, at hun må vælge sin egen skæbne. At lade Operahusets store, lysende vandomkransede halvklode danne ramme om fortællingen og at lade en fremmed ankomme udefra samt at blæse højt og flot på konventioner om realisme og overdrev er godt tænkt, og man er med på, på operavis, at elske klicheerne.”

Litteratursiden.dk

“Meget velskrevet og så spændende, at jeg ikke kunne lægge den fra mig. Bogen er meget visuel, og jeg kunne levende forestille mig den omsat til film.”

Helsingør Dagblad

“»Glasborgen«, der er nem og hurtig at læse, er ikke som romaner er flest, men den skal nok læses på en solskinsdag, hvis man vil ryste den dæmoniske uhygge af sig.”