Opera

Anne-Marie Vedsø Olesen har skrevet libretto til operaen ORKESTERGRAVEN (2012) og mikrooperaen DR. SPIN (2013).

Desuden har hun medvirket i Den Fynske Operas VERDI /WAGNER CABARET (2013).

_________________________________________________

VERDI / WAGNER CABARET: Klik her for at læse mere

Wagner Verdi Cabaret plakat

_________________________________________________

DR. SPIN – en mikroopera

Klik her for at læse mere

Dr Spin

_________________________________________________

ORKESTERGRAVEN

Helaftensopera i to akter. Urpremiere 2012 på Den Fynske Opera.

ORKESTERGRAVEN er en helaftensopera lavet over Anne-Marie Vedsø Olesens novelle af samme navn fra antologien POE – 4 makabre hyldester. Den havde urpremiere 16. marts 2012 på Den Fynske Opera.

Anne-Marie Vedsø Olesen har skrevet librettoen, der nu sammen med novellen Orkestergraven kan købes som e-bog her.

ORKESTERGRAVEN fortæller den på én gang uhyggelige og gribende historie om operadirigenten, der forelsker sig i den smukke, vidunderligt syngende sangerinde Isabella. Begæret bliver for meget for maestroen. En sen nattetime sætter han Isabella stævne i operahusets orkestergrav og skærer hendes tunge ud for at komme skønheden til livs. Orkestergraven er en historie om begær og kontroltab, og om nødvendigheden af at favne kaos for at kunne forløses i såvel kunsten som kærligheden.

Musik: Bo Gunge

Libretto: Anne-Marie Vedsø Olesen

Instruktør: Martin Schmidt

Scenograf: Peter de Neergaard

Anmeldelser:

Jyllands-Posten, Henrik Lyding: ★★★★

“Bo Gunges musik er både moderne opera-, film- og musical-agtig. Og med det mener jeg, at den har kant, er ørevenlig i stil med Puccini, at den ofte danser let, ejer masser af medrivende puls, og at den evner at skabe præcis stemning i historien. En historie, der i øvrigt slet ikke er tosset, Anne-Marie Vedsø Olesens libretto rummer både de store følelser og det hverdagsagtige, der må være over en sådan historie, hvis vi skal tro på den. Og begge dele forløses glimrende af de to hovedpersoner, både vokalt og scenisk.” Læs hele anmeldelsen her: http://kpn.dk/teater/teater/article2726493.ece

Berlingske, Søren Schauser: ★★★★

“Både mezzoen Maria Kontra og barytonen Jens Søndergård synger over al forventning. Hun med nogle af Puccinis tragiske heltinder i maven, han coachet overbevisende som rigtig dirigent … »Orkestergraven« er på en vis måde for stærk til Den Fynske Operas rammer. Musikken fortjener et større hus og måske lidt mindre vulgære virkninger. Hvilket bestemt ikke skal lægges den modige intimscene selv til last. Absolut forbudt for børn.” Læse hele anmeldelsen her: http://www.b.dk/scene/hold-tungen-lige-i-munden

GregersDH: ★★★★ “En ny dansk opera, er fascinerer ved sin elementære slagkraft.” Læs hele anmeldelsen her

Politiken, Henrik Friis:

“Fin overensstemmelse mellem den dramatiske optakt til den groteske forbrydelse og Bo Gunges heftigt pulserende klange. Med gode karaktertegninger af både den kontrolbesatte Maestro og hans kontrolelskende offer – i skikkelse af den både naive og koldt beregnende Maria Kontra. Når hun synger sin forjættende sirenesang, kan man godt forstå, at Maestro er blevet så besat af hendes stemme. Og Jens Søndergaard er virkelig overbevisende som stjernepsykopat.”

Trailer fra prøveforløbet:

Fotoserie fra prøver på Orkestergraven. Medvirkende: Jens Søndergaard, Maria Kontra, Winnie Merete Barrett, Kristine Eiler Ernst, Jens Krogsgaard, Jesper Buhl, Peter Møllerhøj.

 

Anne-Marie Vedsø Olesen om arbejdet med at skrive den oprindelige novelle Orkestergraven:

Jeg havde fået til opgave at lade mig inspirere af Poes novelle: The Tell-Tale Heart (Hjertet der sladrede). I Poes The Tell-Tale Heart myrdes en mand, fordi morderen irrationelt ikke kan udstå synet af mandens øje. Liget splittes ad, men efterfølgende banker den myrdedes hjerte fortsat under gulvbrædderne, og morderen bryder sammen.

Hos mig blev relationen mellem morderen og den myrdede til en grum kærlighedshistorie, hvor morderen ikke kan rumme kvinden og sit eget begær, og jeg lod kvindens erotiske kærlighed blive repræsenteret af hendes operasang og satte tungen i centrum som det organ, der som hjertet i Poes version efterfølgende nedbryder morderen.

Orkestergraven foregår i et operahus og har en dirigent og en sangerinde som hovedpersoner. Det er en ond fortælling om elskovens mest destruktive sider. Men det er også et eventyr om forløsning gennem smerte og kærlighed, og om at have modet til at slippe kontrollen. Kun sådan kan man elske og skabe.

Klik her for at bestille bogen ‘POE – 4 makabre hyldester’ med fortællingen Orkestergraven