Anmeldelser af Orkestergraven

Nu begynder de første anmeldelser af vores opera Orkestergraven at komme og det tegner godt!

GregersDH:  ★★★★ “En ny dansk opera, der fascinerer ved sin elementære slagkraft.” Læs hele anmeldelsen her

Jyllands-Posten, Henrik Lyding: ★★★★

“Bo Gunges musik er både moderne opera-, film- og musical-agtig. Og med det mener jeg, at den har kant, er ørevenlig i stil med Puccini, at den ofte danser let, ejer masser af medrivende puls, og at den evner at skabe præcis stemning i historien. En historie, der i øvrigt slet ikke er tosset, Anne-Marie Vedsø Olesens libretto rummer både de store følelser og det hverdagsagtige, der må være over en sådan historie, hvis vi skal tro på den. Og begge dele forløses glimrende af de to hovedpersoner, både vokalt og scenisk.” Læs hele anmeldelsen her

Berlingske, Søren Schauser: ★★★★

“Både mezzoen Maria Kontra og barytonen Jens Søndergård synger over al forventning. Hun med nogle af Puccinis tragiske heltinder i maven, han coachet overbevisende som rigtig dirigent … »Orkestergraven« er på en vis måde for stærk til Den Fynske Operas rammer. Musikken fortjener et større hus og måske lidt mindre vulgære virkninger. Hvilket bestemt ikke skal lægges den modige intimscene selv til last. Absolut forbudt for børn.” Læs hele anmeldelsen her

Politiken, Henrik Friis:

“Fin overensstemmelse mellem den dramatiske optakt til den groteske forbrydelse og Bo Gunges heftigt pulserende klange. Med gode karaktertegninger af både den kontrolbesatte Maestro og hans kontrolelskende offer – i skikkelse af den både naive og koldt beregnende Maria Kontra. Når hun synger sin forjættende sirenesang, kan man godt forstå, at Maestro er blevet så besat af hendes stemme. Og Jens Søndergaard er virkelig overbevisende som stjernepsykopat.”

Børsen, Jakob Wivel:

“Hatten af for Den Fynske Opera, der vover at kaste sig ud i forsøget med en gyseropera, det gør krav på respekt.”

Bogen POE – 4 makabre hyldester med fortællingen Orkestergraven kan i øvrigt bestilles her

Trailer fra prøveforløbet (på youtube her: http://youtu.be/iyNLmKVmeOs ):

 

Orkestergraven – premieren på Den Fynske Opera

I går havde vi endelig urpremiere på operaen Orkestergraven, som jeg har skrevet libretto til. Det gik så fantastisk godt, og jeg er glad, glad, glad, og overtræt efter en sen premierefest, og jeg kan slet ikke finde ud af at formulere alle de følelser af forløsning og taknemmelighed og lykke, jeg rummer lige nu. Måske senere. Nu vil jeg have mere champagne.

Her et billede fra fremkaldelserne. En af de bedste aftener i mit liv:

Glasborgen på bestsellerlisten

Mit hjerte sprang lige et slag over her til formiddag, da jeg opdagede, at Glasborgen er strøget ind som nummer fem på Arnold Buscks seneste bestsellerliste for skønlitteratur.

For en del år tilbage lavede jeg en ambitionsliste for mit forfatterskab: Bogklub, paperbacks, salg til udlandet … den slags. Og nu ser det ud til, at jeg i marts måned i år endelig kan krydse de sidste to punkter af: At komme på en bestsellerliste. Og at gå på scenen og modtage bifald efter at have fået opført et dramatisk værk. Det sidste vil ske til urpremieren på vores opera Orkestergraven den 16. marts.

Hvor er jeg glad i dag!

Bibliotekernes lektørudtalelse

Når man udgiver en ny bog, bliver den ikke kun vurderet af dagbladenes anmeldere. Også landets biblioteker tager stilling til den. Der bliver lavet en såkaldt lektørudtalelse, som er en vejledning til bibliotekerne: Er bogen værd at indkøbe og have stående? Og hvem er målgruppen?

Jeg har altid haft den største respekt for lektørudtalelser, forbi de bliver skrevet af bogmennesker, der dagligt er i direkte kontakt med rigtige læsere. Og de forstår at tænke i målgrupper.

Derfor er jeg naturligvis ekstremt glad for, at Glasborgen netop har fået en meget fin lektørudtalelse. Og jeg er særlig glad for målgruppebeskrivelsen, hvori det understreges, at romanen ikke hører ind under nogen bestemt genre:

Anvendelse/målgruppe/niveau Læsere, der “vil følge ny dansk litteratur”, men afgjort også fans af “gotiske” romaner eller moderne voksen-fantasy. Dette er ingen ordinær genre.

Musisk forfatteraften på Den Fynske Opera 28. februar

På næste tirsdag den 28. februar kl. 19 har jeg et forfatterarrangement. Det kommer til at forløbe med festlige musikalske indslag, og jeg glæder mig rigtig meget. For hvornår oplever man ellers som forfatter til et foredrag at få stillet pianist og fire operasangere til rådighed? Wow, siger jeg bare. Det bliver fantastisk. Det er arrangeret af Odense Centralbibliotek i samarbejde med Den Fynske Opera, hvor det også foregår.

Jeg sidder og forbereder aftenen lige nu. Og det er så inspirerende ikke kun at skulle finde ud af, hvad jeg skal sige og læse op, men også at skulle vælge musik til sangerne.

Aftenen kommer til at handle dels om min helt ny roman Glasborgen. Og dels om operaen Orkestergraven, som jeg har skrevet libretto til, og som har urpremiere den 16. marts. Så der vil selvfølgelig også være smagsprøver fra den helt ny opera. Ligesom der vil blive sunget fra andre værker, der har inspireret mit forfatterskab.

Så altså, forvent en rigtig spændende aften! Og nu videre med at planlægge programmets detaljer …

Læs mere på Den Fynske Operas hjemmeside her

Genrefrustrationer

Når jeg skriver en roman, tænker jeg aldrig i genre. Jeg er ikke i færd med at skrive en krimi eller gyser eller fantasyroman. Jeg skriver en roman, kun det, og jeg ved, at jeg ville føle mig amputeret, hvis jeg skulle få den til at passe ind i en eller anden genrebås.

I det store hele har min ny roman Glasborgen fået virkelig fine anmeldelser. Men et par enkelte steder har den skabt genrefrustrationer hos litterater, der er opdraget til at tænke i sådanne kasser. Morsomst hos anmelderen i Fyens Stifttidende, som tydeligvis var i litterært havsnød, og som kom med dette nødråb:

” Glasborgen” holder sig imidlertid ikke til en realistisk fortælle-stil, kredsende omkring kald og kærlighed. Den kører hen ad vejen helt op i en moderne symbolsk skæbnefortælling, der på romantisk vis inddrager elementerne -især vandet -som handlende kraft. For til slut at nærme sig Fantasy-genren, hvor alt kan ske. Operaen får i hvert fald et splintrende grundskud.

Denne sammenblanding af genrer slører handlingen og gør selve meningen med romanen utydelig. Hvad vil forfatteren: Forskruet kvinderoman? Psykologisk parforholdsroman? Dæmonisk kunstnerroman? Eller rent folkeeventyr, hvor de underjordiske har magten? I hvert fald har vi her at gøre med en fortælleeksperiment, der inddrager det hele.”

.

Men det er slet ikke så svært. Man skal bare læse. Helt almindeligt. Som det så rigtigt er blevet udtrykt af en bibliotekar på Horsens Bibliotek under bogtips:

“Glasborgen er nyeste udspil fra Anne-Marie Vedsø Olesen og den er intens og smuk og meget, meget ond. Hvis man hører til dem, der er fascineret af  grumme eventyr, hvor kvinder ligger ituskåret i kar bag tunge døre, ja så er Glasborgen et must. Den foregår i Operaen på Holmen, hvor Judith har fået sit livs rolle i operaen Isabella. Hun forelsker sig straks i den karismatiske komponist Rolf Bergström – han forfører hende ved deres første møde, så Judths liv nærmer sig det perfekte. Mens så begynder  mærkelige ting at ske for hvem er den skræmmende Vilgot, der optræder som Rolfs mentor, i virkeligheden?

Anmelderne er uenige, for romanen kan ikke umiddelbart puttes i en genrekasse, og måske er det i virkeligheden det, der er bogens styrke ?  Der er i hvert fald drama  for alle pengene, og jeg var topunderholdt og læste bogen ud i et stræk. Anbefales.”

.

Nej, jeg skal ikke til at hakke hæle eller klippe tæer for at passe den magiske glassko. Den er nemlig allerede min.

Anmeldelser af Glasborgen

Der er nu kommet rigtig mange fine ord om Glasborgen fra anmelderne, og jeg er glad:

Ekstra Bladet  ★★★★★

“Som i de foregående værker navigerer den multi-talentfulde forfatter ubesværet i krydsfeltet mellem virkeligheden og det – i mangel af bedre ord – overnaturlige. Fundamentalt spændende og ualmindeligt velskrevet.”

Berlingske Tidende  ★★★★

“En velskrevet og indsigtsfuld skildring af operahusets liv, musikkens væsen og sangernes kamp for at trænge ind i de store værker og fortolke dem.”

Weekendavisen

“Operaens dna er patos, og det overfører hun stort set ubesværet til en nutidig tekst om en kvinde, der vrister sig løs af sin elskers og sin mors dominerende indflydelse. I Glasborgen er virkemidlerne skræddersyet til melodrama: Store armbevægelser, patos, litterære og musikalske hints, blodig handling, fravalg af snusfornuft og en blanding af suggererende og præcist sprog. Anne-Marie Vedsø Olesen er kulørt på den gode måde.”

Politiken

“Anne-Marie Vedsø Olesen skriver med et stort overskud og tydeligvis med stor fornøjelse … hun har sans for detaljerne – således er det godt set, at operahuset med sit gitterværk minder om et akvarium eller om den slags små glaskugler med snevejr indeni. Og det er dette indre kunstneriske stormvejr, hun sætter ord på i ‘ Glasborgen’. Det gør hun godt.”

NORDJYSKE Stiftstidende ★★★★★

“… suger Anne-Marie Vedsø Olesen det rå begær frem af de københavnske kanaler, hvor vandet på jungiansk vis forvandles til et altædende maskulint monster, der anno 2012 og før og for altid vil fortære kvindeliv … Bogen er sylespids som forfatterindens stiletter og bør læses af begge køn.”

MetroXpress ★★★★★

“‘Glasborgen’ er et mareridt, der svinger sig som en arie helt op i de fineste krystalklare toner. I et levende og medrivende sprog flyver man let gennem siderne. Det er morsomt, intenst og uhyggeligt at følge Judith på hendes færd for at komme til at kaste sig fri af sine lænker, mens hendes umiddelbare verden, Operaen, bogstavelig talt rasler ned om ørerne på hende. I denne velskrevne gyser finder man ud af, at det nogle gange er nødvendigt at kaste med sten, selv om man bor i en glaskuppel. En herlig ny måde at betragte Operaen på.”

ALT for damerne ★★★★

“Man må overgive sig til Danmarks svar på Stephen King’ uanset om man er fan af overnaturlige thrillere eller ej.”

Kristeligt Dagblad

“‘Glasborgen’ er en symbolsk historie om passion og fortabelse og om en kvindes langsomme erkendelse af, at hun må vælge sin egen skæbne. At lade Operahusets store, lysende vandomkransede halvklode danne ramme om fortællingen og at lade en fremmed ankomme udefra samt at blæse højt og flot på konventioner om realisme og overdrev er godt tænkt, og man er med på, på operavis, at elske klicheerne.”

Litteratursiden.dk

“Meget velskrevet og så spændende, at jeg ikke kunne lægge den fra mig. Bogen er meget visuel, og jeg kunne levende forestille mig den omsat til film.”

Nordvestnyt ★★★★

“Et magisk univers, hvor havnens vand gennem skiftende farver bringer varsler, hvor en komponist er villig til at bruge ultimative midler for at skabe sin musik, og hvor hans rådgiver ikke kun er af kød og blod. Stærkt stof. Hertil kommer, at »Glasborgen« også rummer spændende indsigter i operamusikkens kunstneriske univers.”

Helsingør Dagblad

“»Glasborgen«, der er nem og hurtig at læse, er ikke som romaner er flest, men den skal nok læses på en solskinsdag, hvis man vil ryste den dæmoniske uhygge af sig.”

Gyseren.dk

“Jeg var vældig underholdt af ”Glasborgen”, som måske ikke er typisk horror, men som både fascinerer og forskrækker på mere end et plan. Og så synes jeg det er lidt interessant, at fin-kulturen er ved at finde en plads i horroren. Sidste år så vi den fremragende balletfilm ”Black Swan”, der krydsede ind over horrorgenren, og herhjemme får vi nu opera med horrorvinkel.”