Der er naturligvis en ide med at lade kaosguden Seth tage positive begejstrede superlativer i sin mund, selv i forbindelse med de Sade'ske seksualforbrydelser.
Seth er repræsentant for drifterne, for det dyriske, og er som sådan hinsides moral, hinsides godt og ondt. Han taler derfor alene drifternes sag – uanset karakteren af disse.
Og derved bliver det op til læseren selv at trække stregen i sandet…
(Som det bliver op til forfatteren at fremstille karakteren loyalt…)
Anne-Marie Vedsø Olesen 