Dejligt med responsen fra kommentatorerne, hvor det bl.a. blev sagt, at det var modigt af mig at blotlægge den følsomme proces, skrivningen i sin skabelsesfase er …
Jeg er sådan set klar over, at forsøget her med et åbent indblik i skriveprocessen er usædvanligt, fordi alting er så skrøbeligt og sårbart i en skabelsesfase.
Men jeg vover det alligevel, bl.a. fordi der normalt er sådan en "mur" mellem forfatteren og læseren. Og det er kedeligt kun at få respons fra redaktører og anmeldere. I sidste ende er det jo ikke dem, der er modtagerne.
Og så bør man af princip altid prøve noget nyt, synes jeg. Finde nye veje, smadre gamle vaner, systemer, uskrevne som skrevne regler… (det ville min hoverperson, kaosguden Seth, i hvert fald mene.. 😉
Ellers er det i øvrigt skønt, at et par stykker har fået lyst til at læse mine forrige romaner "Djævelens kvint" og "Tredje Ikaros". Et lille tip til jer:
Læs 2'eren først – dvs. "Tredje Ikaros". Det plejer jeg at anbefale. Det har noget at gøre med, at "Djævelens kvint" er meget tung at komme igennem i de første 100 sider (jeg var stadig famlende dengang), hvorimod "Tredje Ikaros" kører for fuld skrue lige fra starten. Men har man mod på "den tunge Djævelens kvint" først, ja så er det jo den "korrekte" rækkefølge. Men som sagt, de er skrevet så de kan læses helt uafhængigt af hinanden.
God fornøjelse!
Og tak for feed back'en!
Anne-Marie Vedsø Olesen 