Klokken 5 om morgenen, og igen de larmende fugle udenfor efter en sen aften på Restaurant Pastis på Gothersgade!
Jeg ville sådan set bare på Sankt Hans aften igår have været i Turbinehallerne og høre Nikolaj Nørlund, men kom for sent og havnede så på Pastis akkurat ligesom sidste fredag.
Og indehaveren er vinentusiast, ligesom jeg selv er, og pludselig hænger jeg dér i baren og skal lige smage den ene champagne og så lige den anden, tømme rester af åbne Charpentier-flasker … Nå, det ville min hovedperson, kaosguden Seth, også med fornøjelse have gjort (han får bare ikke tømmermænd)!
Men tid til status: I den forløbne uge fik jeg gudskelov skrevet hele handlingen af Parsifal ind i min fortælling. Det tog længere tid, end jeg havde regnet med, og fylder langt mere end det burde. Men der er intet, der kan skæres væk, Wagners fortælling om Parsifal er totalt kompakt og kompleks, lærte jeg. Alting hænger sammen på en tæt og sammenfiltret måde – begær, synd, lidelse, handling, indsigt, forløsning … GODE temaer!
Og SÅ kan jeg endelig begynde at skrive lidt mere frit fra leveren. Som det næste skal jeg have en flok unge belgiske satanister, der tilhører kulten “Temple of Seth” (og jo, det ER der virkelig noget der hedder!) installeret på Seths borg. Jeg har sådan set allerede skrevet episoder med dem på borgen, men jeg kan se nu, at der mangler ‘fyldighed’, kød og blod, tyngde omkring dem og går derfor lidt tilbage i min fortælling for at tegne nogle portrætter og få dem bedre etableret.
Seth har jo i denne roman slået sig ned på en middelalderborg ved Rhinen i Tyskland. Han har døbt den Burg Silling – opkaldt efter Ch. de Silling i Marquis de Sades ‘120 dage’.
Det er der selvfølgelig en ide med. Dels skal borgen være en slags ‘Klingsor-borg’, altså en reference til Parsifal hvis tema og handling væver sig ind i min egen handling, dels skal floden Rhinen være med til at skabe Wagner-fornemmelser og associationer (Rhinguldet m.m.), og endelig skal Rhinen være en slags Nilen, hvor de gamle ægyptiske myter kan udspille sig igen.
Og så er det, at jeg begynder at have mange bolde i luften. Og flere skal kastes op, min roman hedder jo ikke Ægypterevangeliet for ingenting, vi skal også på et tidspunkt i handlingen en tur forbi oldkristne apokryfe skrifter fundet i Nag Hammadi.
Og nu er det, at jeg er ved at miste overblikket og bare begynder at flyde med sit stof. Og det er GODT – sålænge man ikke drukner. Og det gør jeg ikke. Alting skal nok føje sig, samle sig, forløses på smukkeste vis. Den overordnede ide – “clue’et” som jeg ikke kan røbe – er stærk nok til i sidste ende at binde elementerne sammen.
Forfatterhjemmeside: http://www.amvo.dk
Anne-Marie Vedsø Olesen 