Nye tråde i fortællingen.

Og den moralske opbakning virker! Skriver videre…

Har taget hul på en af romanens andre tråde – nemlig den, der omhandler Ægypterevangeliet, og som i sidste ende skal binde alting sammen. Nye personer, nye toner… (noget af det er “offentliggjort” på min hjemmeside www.amvo.dk).

Og er så igen vendt tilbage til Seth på Rhinborgen, til den store forførelsesscene, hvor Wagnerdirigenten Seeber giver efter for sine mørkeste drifter… (YES! – han bliver min romans Amfortas…)

Det er vidt forskellige sprogtoner, og vidt forskellige energier, der ligger i de to ovennævnte “tråde”. Det bringer mig til at sige et par ord om romanens komposition:

Jeg har i mine sidste par romaner – ligesom i denne her – opfattet min romans komposition lidt ligesom en opera i klassisk forstand (før Wagner revolutionerede operaen med sin musikdramatik). Det vil sige bestående af arier og recitativer. Det er sådan, at jeg skriver.

Seths kapitler er arierne. Det er dér, at de store følelsesudbrud kommer: Vreden, aggressionen, glæden, begejstringen m.m… Og det er her, at det koster at skrive. Alle følelserne hentes dybt inde fra mig selv, og blæses stort op. Og hele tiden pudses der af, hele tiden skal jeg tilbage og føle, om jeg har ramt rigtigt. Ekstremt udmattende at skrive, og ekstremt tilfredsstillende. Det er også disse kapitler – bilder jeg mig selv ind – hvor sproget er bedst, mest originalt, dristigt, og som overvælder læseren.

Til gengæld driver arier jo aldrig handlingen fremad, det ligger i deres natur, at man her standser op og udtrykker følelser alene.

Nej handlingen drives fremad i “recitativerne”, som hos mig er romanens andre 3. persons fortællervinkler, der skifter lidt mellem forskellige personer i organisationen Trismegistoen. Her er min prosa jævn og almindelig – intet nyt under solen der (sådan for det meste, forsøger selvfølgelig) – men til gengæld sker der noget, plottet udvikler sig, der kommer page-turnere og opklaringer, så læseren keder sig ikke.

Det ville være umuligt at skrive en roman i rene Seth-kapitler, selv om de er de mest interessante. Mman komponerer jo heller ikke en opera bestående af arier alene. Det ville ganske enkelt være for udmattende og for overvældende for læseren (plus at forfatteren her ville falde død om af anstrengelse..)

Forfatterhjemmeside:  http://www.amvo.dk

Advertisement