En skrivende æstetiker spørger, hvor man kan købe en skrivemaskine, da han skal til Paris og har en romantisk drøm om at sidde dér og skrive.
Kære æstetiker, du mener vel en bærbar pc og ikke en gammeldags ??? Det sidste aner jeg virkelig ikke, men jeg køber altid mine bærbare hos Fona, de giver den bedste service, hvis der er problemer med dyret. Bekræftet af forbrugerrådet. (Har i øjeblikket en Acer Aspire 3610 med wireless LAN – vildt god!)
Men det bringer mig til at sige et par ord om den romantiske forestilling om forfatterlivet: Jeg har selv prøvet at sidde en uge på et pariseridyllisk hotelværelse med udsigt over byens tage for at skrive. Det gik bare ikke.
Jeg begyndte at skrive for alvor – dagligt – i 1998 med foreløbigt 3 romanudgivelser som resultat og erfaringen gennem årene har været den samme, nemlig at en grå væg i vante omgivelser er det eneste, der duer som udsigt.
Jeg siger ikke, at man ikke skal hente inspiration udefra, selvfølgelig skal man det. Man må ud og se verden, opleve, rejse, sanse – og frem for alt LEVE.
Men der er flere faser, flere processer i skrivningen. Der er inspiration og research, altså en udadvendt idefase hvor man oplever kombineret med at man går og grubler. Selvfølgelig kan man forsøge at skrive lidt på må og få dér. Men ideer skal have tid til at lejre sig ordentligt i ens sind. Det skal man huske at respektere.
Men selve skabelsesfasen, altså når der endelig skrives, seriøst, dagligt, disciplineret, er en ren indre ting. På det tidspunkt kommer alting indefra, man lever sin fortælling, er i situationerne, føler følelserne. Sådan er det at være skabende.
Det betyder at alle ydre påvirkninger forstyrrer. Jeg må selv rulle gardinet for i de skabende perioder, da mit skrivebord står foran et vindue. Også selv om der ikke sker meget udenfor, og det er vante omgivelser. Et fremmed sted (som Paris) med helt nye input er HELT umuligt at skrive i.
Just my opinion, selvfølgelig, og mine egne erfaringer med romankunsten. Muligvis gælder andre forhold for noveller/ lyrik – det har jeg ikke prøvet.
Men den romantiske forestilling om forfatteren, der sidder et idyllisk sted i eksotiske omgivelser og modtager guddommelig inspiration fra oven, den holder ikke. Det bekræfter også alle de forfatterkolleger, jeg kender. Det er hårdt ensomt disciplineret arbejde, hvor man skal sætte sig ned og skrive hver dag, også selv om man ikke har lyst. Man SKRIVER sig varm og inspireret, inspirationen kommer ikke af sig selv.
Forfatterhjemmeside www.amvo.dk
Anne-Marie Vedsø Olesen 
hey forfatter.
kan sagtens følge dig. Normalt er det også bærbare jeg bruger når jeg skriver og så er det som regel København der udgør min inspiration. men jo mener den gammmeldaws
som nævnt på min blog har jeg researchen og det meste på plads.. men fuck it, ikke det jeg vil sige. personligt, nu har jeg også mest forfattet kortfilm manus og ikke romaner, har jeg det faktisk bedst med at flytte mig til et ukendt sted, definer ukendt, Paris er mit tredje hjem efter Prag og København, men føler faktisk jeg har det bedst med at skrive i en “fremmed” lokation.. selvom jeg elsker at ha min skrivestue på KBH og sidde der, så kan hverdagen og det kendte der være ret så forstyrrende til tider.. føler jeg får en helt anden energi af at være et nyt sted.. stedet forpligter mig til at skrive og som du siger til at søge inspirationen og leve. og når jeg gør det, skriver jeg bedst…
fik bare lyst til en skrive maskine. hvorfor?
der er noget kult over sådan en. noget gammeldags. noget.. nostalgi. og det er inspirerende.
Men anyways, ud fra et personligt syn kan jeg kun gi dig ret i dine kommentarer men også ud fra egen erfaring sige, jeg tit skriver bedst i “fremmede” lokationer.
LikeLike
også har jeg det bedst med at skrive foran et vindue uden gardin. sidder også ofte og tager noter til en historie, og karakterer og deres udvikling på en face i KBH og nyder storbyens liv og energi omkring mig, og går så hjem i “hulen” og skriver det sammen til noget fornuftigt. føler derimod en klaustofobisk afskærelse fra omverden når jeg i visse samarbejder – har gået på en Filmskole i Filmbyen og derefter arbejdet sammen med nogle af mine medstuderende hvor jeg har været manden der har leveret ordene – har været nødsaget til at skabe værket i “eksil” (altså det nedrullet gardin´osv)
kald mig bare excentrisk.
LikeLike
Men jo er da heller ikke ubekendt med den hårde disciplinære skrivning… har siddet og “spildt” (synes jeg jo ikke men mine daværende forsøgere, you get the grip, synes nok det var spild) flere dage/måneder på sidde hver dag/nat og skrive på større projekter der aldrig rigtig kom videre, end til det.. trods gode udviklinger og tilbage meldinger jeg egentlig er stolte over på trods projekterne aldrig blev til noget.
LikeLike
Spændende med så underlige flyvske processer, at forsøge at indfange dem og finde ud af hvad der virker. Også af praktsike foranstaltninger. Og må da indrømme, at jeg trods alt selv har haft glæde af at skrive fremmede steder også: Har haft arbejdsophold på San Cataldo i Italien, og Klitgården i skagen. Begge effektive skriveophold. Og tager i øvrigt til Rhinen i næste ude på “ferie” – MED PC’en. Skal dels researche lidt location, og vil dels fange lidt Wagnerstemning og 1800-tals-romantik… We shall see…
LikeLike
cool.. i øvrigt tak for råd med pcen… er stuck med det her gamle crap, så skal snart ud og finde en… og hvorfor ikke følge de proffes råd…
LikeLike
rejseskrivemaskinen er vel en del af mytologien..? ligesom hemingways notesbøger… jeg slæbte selv rundt med en lille rød en af slagsen i en praktisk og slidstærk kuffert… og jeg mindes en weekend i et sommerhus med en flaske et-eller-andet på bordet og lange spadsereture og for mange cigaretter…
LikeLike
Kære forfatter!
Tak for en god læseoplevelse. Jeg er lige blevet færdig med Tredje Ikaros, og her bliver man jo helt klart efetrladt med nogle løse ender, som sidste bog så skal samle op. Spændende hvordan det skal ske.
Ud over den spændende handling, som man vel må betegne som det øverste lag i romanen, er jeg spændt på om du lader de klassiske modsætninger i det mytiske lag udvikle sig hen mod en sameksistens, en accept af at de modsatrettede kræfter er nødvendige for mennesker i den moderne dynamiske verden – eller om den ene side går af med sejren – kan bare ikke rigtig forestille mig hvilken.
Glæder mig til næste bid af skriveprocessen.
KH
Lisbeth
LikeLike