Har fået den første tvivl nu, en lille krise i skrivningen af min roman Ægypterevangeliet: Kan det virkelig lade sig gøre? Har jeg nok stof til at fylde en hel roman? … den slags tåbelige, frugtesløse nagende spekulationer… Jeg må bare fortsætte !
Men ferien truer. Jeg tager afsted til Rhinen i morgen, 8 dages kombineret ferie-/ research-/ skriveophold. Planen er at skrive indtil frokost hver dag, og så holde fri resten af dagen. Jeg skal forsøge at fange lidt 1800-tals rhinromantik og lidt Wagnerstemning, tjekke den lille by Sankt Goar og borgen Rheinfels www.burg-rheinfels.com .
Rheinfels er i min fantasi stedet, hvor Seth bor (jeg har engang tidligere selv været til en ekstremt overvældende privat fest på Rheinfels; det var vistnok det, der satte hele denne roman igang, nu hvor jeg tænker efter), og som han har døbt Burg Silling efter Marquis de Sades Ch. de Silling i “De 120 dage”.
Og så skal jeg i øvrigt bo på et skønt slotshotel www.schloss-Reinhartshausen.de lige ned til Rhinen. Bedre betingelser får jeg ikke til at finde mit litterære rhinguld…
De næste opdateringer kommer derfor – afhængig af internetforhold – nok først om en 10 dages tid (men jeg har lagt ny tekst på hjemmesiden idag).
lad os få nogle detaljer fra den fest…….. 🙂
LikeLike