Ved godt, at det kan være lidt svært at følge med i, hvor præcis jeg – og handlingen – er henne med de forskellige brudstykker, som jeg vælger at offentliggøre på min hjemmeside.
Nu er min roman jo bygget op med skiftende fortællervinkler, dels Seths jeg-fortællende kapitler (der gerne skulle være de store dramatiske følelsesudbrud, romanens “opera-arier”), og dels 3. persons-fortællervinkler lagt hos forskellige andre af personerne. Det gør det jo ikke nemmere.
I sidste ende kommer rækkefølgen af disse kapitler alligevel sandsynligvis til at ændre sig. Der går jeg nemlig i “klipperummet” med mit manuskript, rykker lidt frem og tilbage på kapitlerne, vurderer og afvejer, hvad der skaber den bedste spænding, hvordan “page-turnerne” bedst kommer til deres ret osv.
Ved at “klippe” sin roman som en film på den meget bevidste måde til sidst sikrer man, at styrken og intensiteten bliver optimal.
Anne-Marie Vedsø Olesen 
Kære forfatter.
Det lyder jo meget logisk, men kan det ikke give lidt problemer med personudviklingen, hvis man flytter et hændelsesforløb meget frem eller tilbage?
En romanperson gennemgår jo ofte en “modning” gennem historien.
MVH
Lisbeth
LikeLike
Kære Lisbeth:
Så meget rykker jeg alligevel heller ikke rundt på det. Jeg forsøger at skrive det i den endelige rækkefølge.
Og netop de enkelte “tråde” i fortællingen med de dertil hørende personer forbliver intakte. Det er udelukkende et spørgsmål om, hvor de andre “tråde” fletter sig ind.
LikeLike
Kære forfatter,
Kigger forgæves efter nye opdateringer på hjemmesiden – håber ikke det er et udtryk for total skrivekrise!!
Måske har du bare så travlt, at du ikke har tid til at opdatere os andre 🙂
KH
Lisbeth
LikeLike
Kære Lisbeth: Jo skrivekrise – netop!!! Suk…
LikeLike