EU-projektet er som en opera, sagde Kasper Bech Holten i anledning af 50-året for Romtraktaten

Igår var jeg til EU’s 50-års fødselsdagsfest – en reception i Europa-Huset i Gothersgade, hvor Parlamentets og Kommissionens repræsentationer i Danmark holder til.

Operachef Kasper Bech Holten holdt en super tale og sammenlignede det europæiske projekt med opsætningen af en opera: For at det skal lykkes, skal man føle noget for det, have visioner, og ikke mindst gode samarbejdsevner og evnen til at lytte. Og historien om Europa er, som det ofte er i en opera, en fortælling om tvivl og krig og lidelse – en fortælling, hvis “happy end” ikke giver sig selv.

Hader ellers receptioner, men den her var ok, og der var vin og buffet og det flotteste festfyrværkeri ved Rosenborg til lyden af Beethovens niende.

Og nej, jeg skriver stadig ikke på noget nyt, men prøver følelsesmæssigt og brainstormmæssigt at søge dybere i stoffet omkring Bartoks opera Hertug Blåskægs Borg. Jeg tror stadig, at det er dér, at min næste fortælling ligger.

Men ellers har jeg brugt tiden idag på at forberede mig til et bestyrelsesmøde hos Danske Skønlitterære Forfattere. Det er subtile magtspil, der foregår dér i kampen for at bevare eller forbedre forfatteres forhold – men temmelig kedeligt stof at sætte sig ind i.

www.amvo.dk

Advertisement

1 kommentar

Filed under bartok, eu, europa, fdselsdag, forfatter, Litteratur, Opera, romtraktaten

One response to “EU-projektet er som en opera, sagde Kasper Bech Holten i anledning af 50-året for Romtraktaten

  1. Cecilie

    Subtile magtspil? Det lyder da ellers spændende.

    Like

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.