Tætgående men god interview-oplevelse. Og et par inspirerende teaterbesøg.

Havde igår besøg temmelig længe af en journalist fra Kristeligt Dagblad, der kører en serie i øjeblikket om “veje til forfatterskabet”.Den slags er altid spændende, for uanset hvor meget man forsøger mentalt at forberede sig, så stiller den gode journalist spørgsmål, der får een til at grave ind i sig selv og blotlægge uopdaget stof. Og den her journalist var god.

Derfor kan jeg også godt være bange for, at jeg har sagt for meget, at jeg har blotlagt mig for meget i øjeblikkets spontanitet, for skriveproccesen omkring “Gudernes tusmørke” var hård og personlig og kostede dyrt følelsesmæssigt. Nu må jeg se, hvad der kommer til at stå i avisen.Til gengæld er fotosessionen i interviewsammenhæng altid ren fornøjelse.

Og så kører forfatterlivet ellers videre ad forskellige spor: Lidt indledende PR-arbejde omkring “Gudernes tusmørke” (kontakter, netværksdannelse og identifikation af målgrupper), tanker og resarch om næste romanprojekt, og endelig den dejlige extroverte fase med indhentelse af inspiration fra alt hvad der rører på sig i kulturlivet:

I går aftes stod den på den stærkt kritiserede opsætning af Verdis opera “Simon Boccanegra“. Måske er min kærlighed til scenekunsten bare for stor og gør mig til en alt for taknemmelig tilskuer, men jeg kunne altså sagtens mærke magien i operasalen. Musikken var helt fantastisk, sammenhængende, flydende, noget af det bedste Verdi, jeg længe har hørt: Afklaring, aftenrøde … Ren skønhed og smerte.

Og så har jeg været til Jørgen Leths digtoplæsning med musik af Abdullah S. Super musik, et godt match. Personligt er Leths digte ikke min smag, men det fungerede overraskede godt her. Bedst var Leths erotiske digte, synes jeg.

www.amvo.dk

Advertisement