Jeg har fået et sammenbrud her til aften. På grund af presset op til udgivelsen af Gudernes tusmørke. Det er meget overraskende, at det pludselig skulle komme, jeg kan slet ikke huske, hvornår jeg sidst har grædt.
Det er HÅRDT at vente på udgivelsen. På modtagelsen.
Anne-Marie, tag en dyb indånding. Gå en tur, når mørket er faldet på — og tag lommelygten med. Og tæl dræbersnegle. Vi er mange, der venter spændt på at læse din nye bog. Lad os om at trippe 🙂
LikeLike
@ Bo: Tak for opbakningen. Måske jeg hellere vil DRÆBE dræbersneglene… det vil gøre godt med lidt acting-out!
LikeLike
You have licence to kill 🙂
LikeLike
Bo har en god idé. Husk også at det jo i sidst ende er en fantastisk ting du venter på; din nye roman sættes for alvor i verden. Den er skrevet og den er på vej ud. Resten kommer af sig selv og er derfor ikke noget at bekymre sig over.
LikeLike
@ Rasmus: Ja, resten kommer af sig selv. Og alligevel kan man gøre mere eller mindre. Jeg har et pres af “net-working” hængende over hovedet til august måned, som jeg næsten ikke kan overskue mere. Og jo, det er en fantastisk ting, at romanen er på vej ud. Og jeg VED, at det er en god roman.
Men prisen den har kostet mig at skrive … og prisen jeg stadig kan komme til at betale…
LikeLike