Hans-Jürgen Syberbergs Parsifal-film fra 1982 er lidt af et statement og ikke til at komme uden om blandt Parsifal-fortolkningerne, synes jeg.
Her fra slutningen: “Nur eine Waffe taugt …”: Kun ét våben kan bruges (til at hele såret med), nemlig det våben, der foranledigede såret.
Jeg har i Gudernes tusmørke lagt uhyre vægt på den udtalelse i min forståelse af, hvad Parsifal handler om, og hvordan driftslivet skal håndteres. Det er for mig det mest afgørende i hele operaen.
Se i øvrigt Bos gennemgang af Parsifal.