Og nej, selvfølgelig ligger jeg ikke passiv og trist nede under min dyne og venter på udgivelsen, som jeg skrev tidligere. For det er jo et eller andet sted en fest at få udgivet sin bog. Og jeg er spændt og glad og gør hvad jeg kan for at sprede rygtet.
I morges f.eks. tog jeg tasken fuld af postkort, jeg har fået lavet med forsiden af Gudernes tusmørke, og gik hen til Det Kongelige Teaters billetkontor. Idag startede nemlig forsalget for abonnenter, og de sad ganske rigtigt i lang, lang kø. Her uddelte jeg så mine postkort.
Da min roman bl.a. handler om opera, var det det helt rigtige publikum, og jeg fik mange gode samtaler og smil fra de ventende abonnenter.
Det var faktisk ret opmuntrende sådan at komme ud og tale med rigtige mennesker og potentielle læsere. Og ikke blot sidde fjernt og vente på anmeldernes dom. De læser af pligt. Hvorimod rigtige læsere læser af lyst. Det er reaktionen fra dem, der er interessant.
Hvis du ikke selv allerede har opdaget det: Tjek http://www.blogmagasinet.dk/2007/08/podcasts/blogmagasinet-6/
LikeLike
Det havde jeg ikke set! Hvor spændende! Tak for tippet 🙂
LikeLike