Forfatterinden på EBblog henviser venligt til mine tanker her om anmelderiets væsen. Om køn, erotik og vurdering af værker.
I den sammenhæng vil jeg skynde mig at rydde en misforståelse af vejen:
Jeg mener ikke, at kvindelige anmeldere decideret skulle stå af pga sex. Jeg tror måske snarere, at kvinder har en tendens til kritisere hårdere, så snart der er underholdende og farvestrålende elementer med i en bog. Måske fordi de (vi) stadig er bange for ikke at blive taget seriøst.
Der kommer heldigvis flere og flere kvindelige skribenter på avisernes litterære redaktioner. Men det er stadig en kamp – som på alle andre fronter – for kvinder at opnå ligeværdige og ligetallige positioner på magtfulde poster.
Website: www.amvo.dk
Anne-Marie Vedsø Olesen 
Jeg har straks tilføjet en præcisering ovre på min nævnte eksperimentalblog. (Jeg er i øjeblikket min stamblog “utro” forskellige steder – simpelthen for at se, hvad der sker, når jeg møder helt andre publikum end mit “sædvanlige”).
Koblingen direkte mellem ubehag og sex står for min regning.
Jeg skal vedr. mine personlige oplevelser præcisere, at mine egne anmeldere og kommentatorer på kvindesiden hidtil har været vældigt positive over for de erotiske elementer i min roman. De få negativt-kritiske over for den del har sjovt nok været mænd.
Fra forlagsredaktionel side har jeg derimod oplevet en vis tendens til feminin modvilje over for en erotisk novellesamling fra min hånd. Dette har jeg personligt overvejet, om der fandtes en særlig kvinde-moralsk baggrund for.
Dine overvejelser om en ligestillingsproblematik bag kønssærprægene i dine anmeldelser er interessante og tankevækkende.
Jeg er helt klar over, at du er velanmeldt og særdeles anerkendt, og jeg håber ikke, at det har fremstået, som om jeg var i tvivl på det felt.
Jeg ønsker dig fortsat god vind med det hele – og det er jeg sikker på, at du får – også på de “underholdende og farvestrålende” felter.
LikeLike
Så nu ligger du på min hylde over sengen. Endda i to eksemplarer. Dvs den ene hængslængt på natbordet med bogmærke på side 107, den anden sirligt placeret over Luis Landero på hylden. Jeg har heldigvis købt de to første bøgen af trilogien. Du har fået dig endnu en fan. God gammeldags fan.
Hvor mærkeligt , tænke han, hvor mærkeligt at noget så uhåndgribeligt som musik, der kun eksisterede i kraft toner, hvor mærkeligt of absurd at det kunne indfanges af sorte punkter på hvidt papir Ja præcis musik denne smukke følende udtryksform, kan gemmes på sorte prikker og hvidt papir. Lige meget hvilken musik. Disse overgange fra dag til nat, fra nat til dag, havde altid forekommet ham at være magiske øjeblikke, de fyldte ham med en besynderlig hul længsel som et gråt og stillestående limbo, der higede efter den håndfaste natur, efter de velkendte strukturer Det er altså bare smukt. Så bukkede han for det eksklusive cedertræspublikum Og så den blanding af spænding, person Gabriel og fascinationen af denne Mozarts musik, forklaringen, mysteriet, igen denne blanding. Du har ramt mig. Jeg er så glad for at tilfældig klikkede ind på din blog. Så dejlig en bog. Glæder mig til den ny kan købes.
LikeLike
Kære Kjeldberg:
Hele diskussionen – alle vores forskellige vinkler og oplevelser – er interessante. Og jeg overvejer stadig, hvordan tingene mon hænger sammen, og tænker lidt højt her på min blog. Og jeg mener det virkelig, det var pænt af dig at henvise til mig.
Jeg skrev blot min kommentar her af hensyn til de bloglæsere fra din EBblog, der måske kunne have misforstået noget.
Bedste hilsner, Anne-Marie
Kære Kontorchef:
Mange tak for dine pæne ord! Det glæder mig oprigtigt, at du kan lide min bog 🙂
LikeLike
Kære AMVO
Tak skal du have.
Anmelderreaktioner som sådan er uden tvivl en særdeles kompleks størrelse – og meget spændende. Heldigvis også ofte vældig givende.
Jeg kan godt se, at der var et tilløb til misforståelser ang. din anmeldthedsgrad ovre i kommentarfeltet på min eksperimentalblog, så jeg forstår godt dine afklarende ord. (Måske blev det hele også ekstra forvirrende ovre på den anden blog, fordi vi har næsten enslydende fornavne 🙂 – det kan nok bringe en bloglæser, som måske ikke har læst nogen af os – romanmæssigt -, ud i konfusion. )
Mange hilsner
Ane-Marie
LikeLike