Det tog mange i princippet drøje timer med drøjt arbejde at få signeret eksemplarer af Gudernes tusmørke, skrive adresser og pakke kuverter. Men nu er det gjort!
Og det var svært ikke at synes, at det var sjovt trods alt. Gyldendal har inddraget et andet rum til signering – den såkaldte Mindestue – der er et smukt, herskabeligt lokale.
Og så kom der minsandten en fødselsdagsgave! Midt i det hele, mens jeg sad og signerede! (se billedet nederst)
Mange, mange tusinde tak, Bo! Fantastisk fundet med den Tannhäuser! Og jeg glæder mig til at lytte til Faust-musikken. Faust er en af mine favoritfortællinger. (Der er i øvrigt noget på vej i posten til dig den modsatte vej …)
Fødselsdagsgave fra Bo
Gyldendals Mindestue
Website: www.amvo.dk
Det er søreme mig, der takker. Jeg har – som tidligere skrevet – virkelig nydt at genlæse dine bøger. Håber du vil give Schumann en chance. Af en eller anden grund var jeg slet ikke i tvivl om, at det var netop dén CD, du skulle have — også selv om den først skulle fragtes over Atlanten. Men måske er det ikke så besynderligt … endda. Du nævner Goethe i “Tredje Ikaros”, og Faust-temaet spiller, forekommer det mig, en vis rolle i Seth-romanerne.
LikeLike