Jeg sad igår og gennemlyttede forskelligt musik til mit arrangement hos Den Jyske Operas Venner. Der er meget musik – rigtig meget – der har inspireret og indgår i Gudernes tusmørke. Den bog er virkelig på alle leder en musikroman, så jeg havde alt for meget og måtte udelukke en del. Jeg endte med at vælge følgende ud, som jeg vil spille små uddrag fra i forbindelse med oplæsning af tilsvarende passager.
Mozart: Don Giovanni
Wagner: Parsifal, Rhinguldet og Tristan og Isolde
Schoenberg: Strygekvartet nr. 3, opus 30
Rammstein: Reise, reise
Jeg er selv ret glad for, at jeg ud over den indlysende overvægt af Wagner kan overraske operavennerne med det tyske heavy-band Rammstein. Rammsteins musiknumre er som regel alle bygget op over klassisk tysk kunst, og nummeret Reise, reise handler om Parsifal-spyddet. Og er skrevet ind i min roman. Et eller andet sted er Wagner og Rammstein det samme, vil jeg vove påstå (ja – måske et lige lovlig kategorisk udsagn, jeg ved det). Det er den samme voldsomhed, man fornemmer, den samme følelse, der efterlades.
Også Schoenbergs strygekvaret skal nok få det til at rykke lidt i dem. Jeg havde følelsen af den strygekvartet i mig, da jeg i bogen beskrev dirigenten Martins mentale tilstand i Berlin.
Og der skal jo rykkes i folk! Det er det, vi har kunsten til.
Dejligt at du også kan anerkende Rammsteins fantastiske lyd. Ligesom dig har jeg en stor kærlighed til de storladne toner og senarier 🙂
På et tidspunkt vil jeg meget gerne give mig selv god tid til at læse dine romaner.
LikeLike
Aida: Jeg er STOR Rammstein-fan. Den musik både virker og har substans – i al sin voldsomhed – ligesom Wagner … Jeg tror faktisk, at du vil sætte pris på Gudernes tusmørke, med det du fortæller. Den er fyldt med storladne toner og scenarier og følelser. Jeg tror, at du skal starte med den frem for andre af mine bøger. Gudernes tusmørke vil nok passe bedst til dit temperament og dine interesser 😉
LikeLike