Bogmessen i Forum. En hyggelig frokost med min interviewer i forgårs

I november er det tid for den store årligt tilbagevendende bogmesse i Forum. Jeg skal interviewes om lørdagen om Gudernes tusmørke. Af operadramaturgen Henrik Engelbrecht fra Det Kongelige Teater, som er rigtig dygtig og vant til at arbejde med formidling. Jeg mødtes med ham over en hyggelig frokost i forgårs, hvor vi – blandt meget andet – diskuterede, hvordan vi skulle gribe det an.

For det er ikke en nem opgave at koge min romans kompleksitet ned til noget, der kan formidles på kun 20 minutter. Det kan godt gøre mig en lille smule desperat. Jeg mener, det jeg ville sige, har jeg sagt med bogen.

Heldigvis er min interviewer rigtig begejstret for min roman, og han har fanget det hele. Og han har lovet, at han nok skal styre det. Bare jeg gør klart inden, hvilket budskab jeg gerne vil have ud.

Budskabet i Gudernes tusmørke?

Jaaa … ud over, at det er en fængende og underholdende spændings- og kærlighedsroman, så er budskabet bag noget med: Tolerance, at ære mangfoldigheden, at sætte sig ud over domme og fordomme.

Og den handler om begær, kærlighed og sex … at kærlighed mellem mand og kvinde er en fysisk størrelse, at begær og sex er del af denne kærlighed, og at sex kan være så smukt … uanset karakteren.

Men om noget handler romanen om faren ved ikke at se sig selv og sit driftsliv i øjnene. At det er dér indsigten ligger. At rumme sig selv, at leve i harmoni med sine drifter. Deri ligger stor skønhed og kærlighed. Og lykke. For i sidste ende er det lykken, det handler om.

Se, nu har jeg allerede sagt al for meget, tror jeg, allerede for stor kompleksitet! Jeg håber virkelig, at min sympatiske operadramaturg styrer mig den dag …

Advertisement

2 kommentarer

Filed under forfatter, gudernes tusmorke, interview, Litteratur

2 responses to “Bogmessen i Forum. En hyggelig frokost med min interviewer i forgårs

  1. C

    Netop, AM, du ved, at vi er enige. Et fint budskab, at faren og ulykken ligger i at undertrykke sine drifter, ikke at udleve dem.

    Like

  2. Diskuterede det forleden med en, der mente, at det stadig var et kontroversielt synspunkt. Det tror jeg nu ikke … i dagens Danmark.
    Men der er mange, der stadig ikke tør gribe lykken.

    Like

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.