En af hovedpersonerne i Gudernes tusmørke er dirigenten Martin Seeber. Med en enkelt undtagelse, så er der indtil videre en konsekvent og massiv kønsforskel på, hvordan læsere opfatter ham.
I Gudernes tusmørke er Martin Seeber utro, fordi han for første gang i sit liv får mulighed for at udleve sine inderste, mest hemmelige drifter med en kvinde, der tænder ham stærkt. Men han har kvaler med at leve dobbeltlivet, og mangler indsigt omkring sin seksualitet. Kombineret med en narcissistisk personlighed og et stort ego, der gør det svært for ham at føle empati, er han årsag til store følelsesmæssige skader i sine omgivelser.
De foreløbige tilbagemeldinger fra mandlige læsere har været en positiv opfattelse: “Du beskriver loyalt mandens kvaler ved utroskab”, “Man forstår ham”, “Jeg kan godt lide ham” …
De kvindelige læsere derimod opfatter ham alle som én negativt: “En kold skid”, “Det er første gang, du beskriver et helt igennem ondt menneske”, “Jeg kan ikke lide ham” … sådan har nogle af udtalelserne været.
En forbløffende og bemærkelsesværdig diskrepans mellem kønnenes opfattelse. Direkte modsætninger: “Jeg kan ikke lide ham” – “Jeg kan godt lide ham”.
Og jeg selv, hvordan opfattede jeg dirigenten Martin Seeber, mens jeg skrev? Som forfatter fulgte jeg ham langt ind i det inderste og forsøgte at forstå uden forbehold. Og derved ligger jeg et eller andet sted på linie med den mandlige opfattelse.
De kvindelige læserreaktioner kom derfor som lidt af et chok for mig. Jeg går stadig og tænker over dem. Hvad er sandheden?
Nå, en ny uge venter, hvor jeg skal dykke ned i næste romanprojekt – Bartóks låste døre.
P.S. Opdateringer på min hjemmeside www.amvo.dk
Anne-Marie Vedsø Olesen 