Ja, det er sket før, at jeg har lavet større ændringer i strukturen, specielt lige i begyndelsen af en roman. Denne gang skifter jeg fotrællervinkel og dermed hovedperson i mit næste romanprojekt – Bartóks låste døre.
Det var meningen, at knudemanden og komponisten Rolf skulle være den jeg-fortællende hovedperson. Men jeg vil ikke beskrive den forkrampede og angste tomhed indefra, har jeg fundet ud af. Jeg vil hellere beskrive effekten på omgivelserne, og gøre det inde fra omgivelserne. Det vil sige, at Judith skal være den jeg-fortællende hovedperson. Kvinden der forsøger at trænge igennem til ham og forstå.
Det bliver første gang, at min jeg-fortæller bliver en kvinde. Er det en del af min egen personlige udvikling, at jeg har lyst til det? Det er et af mange spørgsmål, som jeg stiller mig selv i denne tid,
Og så til noget helt andet og sjovere: Jeg har en aftale i Operaen, Holmen, i næste uge. Det glæder jeg mig rigtig meget til! En dygtig og spændende person som vil vise mig rundt, så jeg kan opfange lidt af backstage-atmosfæren til min research.
Anne-Marie Vedsø Olesen 
……og hvilken spændende person er det der skal vise dig rundt ? Kanske “Phantom of the Opera” ???
Jan
LikeLike
Det er såmænd min interviewer til Bogmessen i Forum lørdag 17/11.
LikeLike
Jeg har tit tænkt på det må være specielt at have en jeg person af modsatte køn. Men måske det tvinger en til at uddybe mere, intet er underforstået så. Måske mere interessant, mere arbejde med at sætte sig i stedet, med valget er måske givet på forhånd.
LikeLike
Kontorchef:
De fleste plejer at have jeg-fortællende hovedpersoner af ens eget køn.
Jeg har af en eller anden grund fundet det mere naturligt at have mandlige jeg-fortællere hver gang.
Det er virkelig underligt, for jeg er ellers på mange måder meget feminin. Men det er som om jeg bedre kan slappe af sådan, og bare flyde med …
Så det bliver en helt ny udfordring med en jeg-fortæller af mit eget køn. Meget sværere, tror jeg
LikeLike