“Intelligent musik, der lyder godt,” sagde den danske, klassiske komponist, som jeg besøgte idag. Det mente han manglede, og han så denne mangel som årsagen til, at nye kompositioner, ny musik, er så godt som ikke-eksisterende i bevidstheden hos den brede befolkning.
Og så talte han ellers om den modernistiske isblok, der i al for lang tid havde forhindret musikken i at rykke, og at der kun lige var optøning på vej nu. Samme situation i hele Europa. Og at man sandsynligvis først om mange år ville kunne finde klare tendenser i musikken.
Det var så spændende! Og så inspirerende! Der ligger voldsomt konfliktstof i disse brydninger, som helt sikkert (jeg kan mærke stoffets tyngde lejre sig i mit sind allerede nu) kan synke dybt ned i lagene i fortællingen omkring min fiktive komponist Rolf i næste romanprojekt – Bartóks låste døre.
Den sympatiske komponist var i øvrigt også ifærd med at komponere en ny dansk opera. Som han selv skal dirigere, for han er også dirigent. Men dirigentaspektet vil jeg ikke ind på igen. Det må være en lukket bog med Gudernes tusmørke nu.
Anne-Marie Vedsø Olesen 
Apropos: Faldt over dette blogindlæg: http://www.groveloejer.dk/detspekulativeoere/2005/05/hjerte_og_hjerne_i_musikken.html
LikeLike
Tak for tippet. Der ligger nogle vanvittig spændende overvejelser dér, synes jeg.
LikeLike