Bogmessen i Forum var en dejlig oplevelse, interviewet på Gyldendals Tranescene forløb faktisk over al forventning.
Som jeg vist også har skrevet i en af kommentarerne, så havde min interviewer operadramaturgen Henrik Engelbrecht og jeg en super seance (jeg evaluerede selvfølgelig bagefter med min redaktør og andre). Henrik var professionel til fingerspidserne og åbnede hos mig op for en perfekt blanding af det kunstneriske, det personlige og det intellektuelle.
Og det var så vendepunktet.
For jeg vidste, at med denne bogmesse ville jeg endeligt slippe Gudernes tusmørke. Følelsesmæssigt, tankemæssigt, energimæssigt. Jeg har stadig forfatterarrangementer med den roman (flere biblioteker har henvendt sig efterhånden), og de skal nok få min fulde enthusiasme i situationen. Men med bogmessens optræden retter jeg fra nu hele mit væsen mod næste roman-projekt Bartóks låste døre.
Jeg markerede det vendepunkt på bedste vis senere lørdag aften med en kompromisløs champagnedinner på restaurant Noma arrangeret af den legendariske indehaver af L’ésprit du vin. Og med den sædvanlige garvede flok vinjournalister tilstede (hvoraf over halvdelen også havde været på bogmessen tidligere på dagen enten som forfattere eller interviewere).
Krug i store mængder! Og med disse bobler indkapsledes det sidste glimt af tusmørke til en brugbar erindring og erfaring. Jeg er klar til det nye …
Anne-Marie Vedsø Olesen 
Det er jo fedt når man ligesom – som en champagneboble der brister – kan slippe et projekt og lettet flyve videre med det næste. Det er en pragtfuld fornemmelse.
…..og så til noget helt andet:
Nu har jeg jo fuldt lidt med her på bloggen og din egen hjemmeide.
A.M.Vedsø Olesen……..Hvorfor egentlig lige det valg af navn ? Hvad er der i vejen med Anne-Marie ? Og det der Vedsø….nu er bogstavet Ø jo ikke ligefrem et der går godt udenfor landets grænser….bogstavet i sig selv og udtale o.s.v.
Hvordan fandt du dit forfatternavn ? Var det hvad der lå godt i munden (og her skal hr. Bo Gorzelak ikke få nogen asssociationer eller indfald 😉 )…vardet efter samtale med din agent/udgiver ?
Jeg er bare lidt nysgerrig på hvordan f.eks. lige du “havnede” med det navn…
mvh
Jan
LikeLike
Spørgsmålet om mit forfatternavn har jeg fået stillet et par gange, og jeg forstår godt nysgerrigheden. Forklaringen er:
Jeg hedder Vedsø Olesen til efternavn, så den del er helt naturlig.
På mine første bøger inkluderede mit forfatternavn også mit rigtige fornavn og var altså: “Anne-Marie Vedsø Olesen”.
Men det virkede så langt og tungt og kombineret med, at jeg ville være sikker på, at min litteratur blev vurderet ud fra sin kvalitet alene og ikke mit køn, valgte jeg i samråd med min litterære agent at ændre navn til “A.M. Vedsø Olesen”.
LikeLike
Den der med vurderingen ud fra kønnet – den er forståelig. Der har “jo lige” været en debat i Sverige (som måske nok var pustet mere op af medierne end debatten egentlig var og kunne bære) om netop kvindelige krimi-forfattere. Ikke at jeg vil drage nogen sammenligning iøvrigt.
Jan
LikeLike
Bo – jeg tænker kun det bedste om dig 🙂 . Med en lidt omskrivning af David Bowie’s ord: “I dig your “blog”.
Iøvrigt kender jeg en (ovre fra halvøen derovre mod vest) der udtaler ordet dyd som ordet død. Om det er en dialektisk frembringelse/artikulation ved jeg ikke, men ret så morsom, når man tænker efter….længe nok.
LikeLike
Eros – Thanatos
Omdrejningspunkt for alt …
LikeLike
….og Bo – hvad Anne-Marie tænker om os ??? Det ku’ jo være, at vi 2 kan få et par “roller” som gnomer eller lignende i næste bogprojekt….man kan aldrig, hvad der inspirerer en forfatter og måske godt det samme 😀
LikeLike
… smiler lige nu … Den magt, som pennen har, er mere konkret, end I aner.
Og hvad der inspirerer? Alt … fra virkeligheden.
Men i sidste ende er det ikke magt, det handler om, men det at skabe i en sær rus af hård nødvendighed.
LikeLike
Jan, hvad tænker du dog om mig? Og hvad tænker jeg mon om dig, når du tænker sådan? Og hvad tænker Anne-Marie mon om os begge? Og hvad tænker Anne-Maries andre læsere? Tsk tsk. Og jeg, der kæmper så bravt og så udmærket, synes jeg, for at fremstå som en dydig og pletfri person.
LikeLike
ak ja, dydens genvordigheder 😉
LikeLike
Det er en daglig kamp, men lønnen er stor. For eksempel kan jeg – så – føle mig alle de alt-for-kropsligt orienterede langt overlegen, og jeg kan gå ned næsen i sky, vrængende, velvidende at jeg på den yderste dag vil få, som jeg har fortjent. Og de andre, perverse, ligeså.
LikeLike
Med. Ikke ned. Næsen i sky.
LikeLike