Richard Strauss’ Elektra i Hamburg

I morgen tidlig, i vintermørket, sidder jeg i toget til Hamburg. Og der vil være aviser og kaffe og oplyste togkupeer, og udenfor markerne i fugtig luft, og morgenstjernen på en svimlende sort himmel. Det er spændfeltet, der åbner sig for mig, de yderpunkter, der er så langt fra hinanden, der kræver så meget, der kan gøre så ondt. Og som gør mig levende.

Jeg skal ned og høre Strauss’ Elektra i operaen i Hamburg. Med Simone Young som dirigent. Jeg GLÆDER mig til at opleve en kvindelig dirigent, jeg skal sidde på første række midt for, lige bag hende. Og alt er skøn luksus, tre dage på Hotel Kempinski Atlantic i suite, jeg tager det smukkeste tøj med, og bøger og Weekendavis og champagne, og højhælede sko, og sort bikini til swimmingpoolen med det dunkle, blå eventyrlys på hotellets tag. Det er Golfos grotte. Og det er dér, at livet føles.

Advertisement