Og så er det rigtig spændende, når man begynder at blive genstand for analyser. Bo har kastet sig ud i en litterær og alt-mulig-andet analyse af dirigenten Martin Seeber i min roman Gudernes tusmørke.
Den kan læses her
En analyse af dirigenten Martin Seeber i Gudernes tusmørke
Filed under dirigenter, gudernes tusmorke, Litteratur
Anne-Marie Vedsø Olesen 
Hej Amvo.
Er det ikke bare engang imellem spøjst at læse anmeldelser på ens bøger (=hvilken som helst frembringelse) ?
Jeg mener, man kan kan jo komme ud for lidt af hvert (gode og dårlige anmeldelser), også totale misforståelser. Det er især det sidste jeg tænker på. Man frembringer et-eller-andet i en intension/hensigt og så er der en/nogen der får noget helt, helt andet – måske negativt – ud af det. Totalt fejlfortolker det man har skrevet/ment.
Jeg tænker altid på en episode min kone oplevede i Gymnasiet. De havde “den obligatoriske” læsning af Scherfig’s bøger, hvori en af dem, der var noget med et rødt rum. De skulle analysere m.v. og hendes lærer konkluderede at det med det røde rum hentydede til at han jo var kommunist. Kort efter havde de Scherfig på besøg på Gymnasiet. Her blev der spurgt til ham om det røde rum og kommunisme. Hans var at der ingen hentydning var til kommunisme med hensyn til det røde rum. Det var en tilfældighed at det var rødt, det kunne lige så godt have været blåt eller grønt.Hmmm…og så havde læreren gennem flere år punket sine elever med den version om rødt rum=kommunisme…..Gud ved hvormange hun havde givet lave karakterer p.g.a. det…..
Men altså, på en eller anden måde så må det da være irriterende at få “skudt en mening” i skoen som er totalt misvisende. En ting er jo at smag og behag er forskellig – jeg kan lide den/jeg kan ikke lide den – men misforståelser ??
Iøvrigt er en af mine favoritbøger “Idealister” af Scherfig. Kan læse den igen og igen. Har i et Antikvariat på Frederiksberg prøvet at træde ind i fuldstændig det miljø han skriver om i bogen. DET var en oplevelse. Glemmer den aldrig.
Det må være forfærdeligt at skulle forsvare eller forklare sin frembringelse.
mvh
Jan
LikeLike
PS Jeg sigter hverken på Bo’s eller Sfinks analyser/anmeldelser.
igen
mvh
Jan
LikeLike
Endnu et udfald her: http://gorzelak.wordpress.com/2007/12/17/du-skinnende-boble-paa-tidernes-str%c3%b8m/
LikeLike
Det er ret spændende at læse andres udmeldinger og tolkninger, og jeg tror ikke, at jeg er stødt på noget nogensinde, som jeg ville kalde decideret misforstået eller forkert.
Ofte kommer der analyser, der overrasker, som i tidsskriftet Sfinx, hvor der bl.a. skrives: “… mere end antyder forfatteren, at trilogiens Seth måske i virkeligheden er et personificeret koncentrat af alt, hvad det vil sige at være et (post)-moderne menneske.”
Se, det vidste jeg ikke. Men det gør det ikke forkert. Overhovedet.
Hvis jeg havde været Scherfig og var stødt på tolkningen af det røde rum, så tror jeg, at jeg til at begynde med ville have spurgt mig selv, om min underbevidsthed måske havde leget med i valget af farve.
Hvad der bevæger én til at skrive det ene eller andet, er man langt fra bevidst om som skønlitterær forfatter. Jeg er i hvert fald ikke. Og derfor er det så spændende at se det liv, der opstår omkring et værk, efter at man har sluppet det.
Det er noget af det blogging-universet giver mulighed for, og det er jeg taknemmelig over.
LikeLike
Jeg er ikke et sekund i tvivl om at Scherfig havde fået det spørgsmål før og at det var et velovervejet svar han gav.
Nu har jeg mest bevæget mig indenfor den billedende kunst og der oplevet kunstnere som var store ?-tegn over den fortolkning der blev givet nogen af deres værker. Nogen gange ret irriterende for dem, andre gange lattervækkende.
Kan huske Beatles-melodien “Lucy in the Sky with Diamonds” der blev tolket som noget med LSD at gøre. Var, så vidt jeg husker, bare en tegning som en beatler’nes datter havde lavet.
….nå, – sådan er der så meget.
LikeLike