Hvor er jeg glad for, at jeg ikke er anmelder af profession! Når jeg tænker på, hvor mange dygtige og følsomme mennesker, der har lagt kræfter i en forestilling som Nøddeknækkeren … jeg ville aldrig nænne at skrive min mening.
Jeg vil derfor heller ikke skrive ret meget her. Kun at iscenesætteren Peter Langdal havde indføjet en gigantisk, gul monsterkanin med hoppefødder i forestillingen.
Men Silja Schandorff var god som snedronningen – hun var mere end god – international klasse af højeste karat!
Så havde jeg det uheld, at dronningen var inde til Nøddeknækkeren denne aften også. Det har jeg tit oplevet, og det er en lille konfrontation hver gang. For jeg synes, at monarkiet er en forældet institution, og jeg er målløs over, at vi i en moderne demokratisk tidsalder stadig har et kongehus. Så derfor rejser jeg mig ikke for dronningen, sådan som alle andre i teatersalen gør det, når hun kommer ind. Jeg sidder tilbage som en sammebidt republikaner og holder på min ret til selv at bestemme, hvem jeg vil rejse mig for.
Anne-Marie Vedsø Olesen 
En gul monsterkanin? Du skriver det, som om det var noget dårligt. Hvordan kan en forestilling med en hoppende, gul monsterkanin overhovedet kikse? Det lyder da som et sikkert hit.
LikeLike
Velkommen hjem, Amvo, fra Teateret.
Sad lige og tænkte over om du mon ikke ville skrive om Nøddeknakkeren….og minsandten…
Nåh – du er glad for at du ikke er anmelder ? Hæ-hæ.
Jeg synes da, at dette er ganske god anmeldelse:
“Jeg vil derfor heller ikke skrive ret meget her. Kun at iscenesætteren Peter Langdal havde indføjet en gigantisk, gul monsterkanin med hoppefødder i forestillingen.
Men Silja Schandorff var god som snedronningen – hun var mere end god – international klasse af højeste karat!”
….det er da elegant skrevet, den anmeldelse.
Hvorfor overrasker det mig noget, at du er anti-royal ? På den ene side, så……og på den anden side, så….men lidt altså.
Må jeg spørge om en hel anden ting – her i ventetiden (jeg ligger helt fremme i startblokken foran kiosken for at få fat i Femina imorgen tidlig….) – på dit interview ???.
Har bemærket på nogen af dine foto’s noget reol-værk der ser pænt fyldt ud. Hvad er det egent en forfatter har stående hos sig selv ? Hvad læser du selv ? Kun skønlitteratur ? Næppe. Det tyder jo dine bøger jo på…altså at du må have en masse om musik/historie (Ægyptologi/Mytologi i det hele taget).
Er bare nysgerrig på hvad en (du) som forfatter har stående…..
LikeLike
Først, jeg kunne sagtens være tilhænger af en en sådan “Donnie Darko-kanin” – mange forestillinger ville bestemt vinde af at have den med 😉 Bare ikke lige Nøddeknækkeren. Indfaldet, ligesom alle de andre indfald i denne opsætning, var grebet ud af den lå luft, og bandt ikke fortællingen sammen.
Nå, til spørgsmålet om, hvad jeg selv læser:
Da jeg selv begyndte at skrive for 10 år siden, holdt jeg op med at læse bøger. Ja, desværre. Jeg plejede at læse meget, men jeg kan ikke længere holde ud at læse andres bøger. Af to grunde.
1) Når jeg er i “skrivefase”, så er der kun een bog, der duer: Min egen. Jeg skriver hver gang med følelsen og drivkraften af at ville skabe det ultimative, og jeg skriver den bog, jeg selv gerne ville læse. Så alt det andet duer ikke.
2) Når jeg prøver at læse uden for en skrivefase (f.eks. har jeg fedtet rundt i den samme Anne Rice-bog i 2 år nu), så kan jeg ikke længere lade mig rive med. Jeg har for meget “fagbriller” på og standser op og analyserer, hvordan hvorfor dette og hint fungerer. Det er ikke særlig underholdende!
Derfor foretrækker og elsker jeg at hente inspiration og underholdning fra alle andre kunstarters fortællinger: opera, teater, film …
Men selvfølgelig har jeg læst meget, og mine favoritter er: Shakespeare, Shakespeare, Shakespeare … og så Anne Rice … og alt muligt med fantastiske elementer (dvs meget lidt dansk litteratur).
P.S. Vedrørende det mere faglige – musik – opera – mytologi:
Det er egentlig ikke noget, jeg sætter mig ned og læser tykke bøger om.
Operaen har jeg altid dyrket, fra jeg var barn, og jeg havde en sindssyg teenager-periode, hvor jeg gennem en hel juleferie hver nat, når resten af familien sov, tog høretelefoner på og gennemlyttede alle Wagners operaer, mens jeg fulgte med i librettoen. Og fortællinger fra mytologiens verden er jo den skønneste “fantasy”, de er altid gledet rent ind, uden modstand.
P.P.S. Femina er altså først imorgen torsdag …
LikeLike
Go’morn’
Ja – jeg fandt ud af at jeg var en dag for tidlig ude af startblokken, da jeg nærmest vækkede den lokale blad-pusher kl. 07,00….
Men sjovt det der med at du (vel næsten) ikke læser bøger mere. Er det ikke lidt fattigt ? Jeg mener, der er så mange gode bøger “derude”.
Selv har jeg næsten altid gang i 1 eller 2 af gangen…oftest en skønlitterær og noget Fagligt samtidigt…altså ikke at jeg læser fagligt p.g.a. arbejde, men p.g.a. interesser og det faglige er…tada…Guldalderens kunst, kunstnere og samtid (har stakkevis af bøger og kataloger om det emne/den tid)…biografier af alle slags….dansk/nordisk kunst 1880-1925….møbelkunst…den amerikanske borgerkrig set fra sydstaternes side…og om fugle…Polarekspeditioner….historie i al almindelighed
Folk der ser min (og konens) bogreoler undrer sig hvergang over den noget varierede blokvise bunke af bøger. Og jeg egentlig godt forstå folk….ligenu læser jeg – samtidigt – noget om nogen teorier om Johan Thomas Lundbye’s formodede mentale sygdomme samt en sydstatsstabsofficers erindringer på amerikansk (sjovt sprog de havde der i slut på 1800-tallet)..
Læsning er for mig mentalt brændstof, derfor sjovt at høre om en forfatter der IKKE læser…
Nåh – nok om det….men sjovt det der med kaninen og nyopsætningen jfr. vores tidligere “snak” om nyopsætninger…
mvh
Jan
LikeLike