Tak for nytårshilsnerne!
Det er 1. januar, jeg ligger i min seng og ser “Syv mænd sejrer” med Yul Brynner og Steve McQueen og drikker reparations-champagne.
Nytårskoncerten fra Wien orkede jeg ikke. Der er noget alt for konventionelt over den tradition, og det har fået mig til at tænke over, om ikke den klassiske musiks verden inklusive operaen skulle tage et godt og grundigt blik på liturgien i forbindelse med koncerter og forestillinger (ja, jeg bruger bevdst ordet “liturgi” her for at sammenligne med gamle kirkelige handlinger, der kan virke uvedkommende for nutidens mennesker).
Den klassiske musik i sig selv fejler ikke noget, den er stadig vedkommende, kan være rystende, påtrængende, gribende … Men når den ud idag, til den brede befolkning? Det gør den ikke, og det er en skam og et stort problem.
Tidligere meningsfyldte ritualer kan let stivne og blive til selvhøjtidelige tomme traditioner. Behøver for eksempel orkestermusikere at være klædt i så højborgerligt pænt tøj? Behøver man klappe når dirigenten kommer ind? Behøver han at være i kjole og hvidt? Skal operasangerinder absolut have store, gammeldags kjoler på til koncerter? Hvorfor opfører vi os i det hele taget, som vi gør til en forestilling?
(Og sådan skal man hele tiden sætte spørgsmåltegn ved alt, udfordre alt i livet … Er dette eller hint nu rigtigt, har det indhold …?)
Jeg tror, at jeg vil starte en reformation! Af liturgien omkring klassisk musik! Det skal være mit nytårsforsæt!
På vej til nytårsdinner. Foto: © Vedsø Olesen.
Flere nytårsfotos på min hjemmeside www.amvo.dk
Anne-Marie Vedsø Olesen 
Smuk er du i hvert fald!
Jeg sender dig et nytårs knus og ønsker dig held med den reformation af den klassiske musik, en verden, der er mig rimeligt ukendt – undtagen lige for helt store klassikere. Så jeg kunne måske være lige typen, du dermed ville række ud til.
Det synes jeg da er stort.
Kæmpe nytårsknus fra Henriette Emilie 🙂
LikeLike
Mit største problem med orkesterkoncerter er faktisk programlægningen, som jeg finder forudsigelig og for det meste kedelig. Jeg kommer udelukkende for musikken, men hvis det ikke er en speciel oplevelse at være til koncert, kan jeg ligesågodt høre mine CD´er hjemme. Og det er ikke specielt i mine øjne at høre et konventionelt orkesterprogram i en konventionel orkestersal..Det ville da ikke være så dårligt med et lysbilledshow en gang imellem – de har faktisk forsøgt nogle steder i Tyskland med billedprojektioner til Mahler´s 2. symfoni. Hvad dirigenten og orkestret har på er jeg iøvrigt princippet ligeglad med, men jeg tror det er vigtigt at kommunikere hvad der er kernen i at lytte til klassis musik (nemlig musikken) og ikke indpakningen.
Jeg går meget til opera og det er meget varierende hvad jeg har på – ender ofte med jeg kommer i arbejdstøj, men det er da også festligt at tage det store skrud på – jeg får det bare næsten aldrig gjort.
Helt enig i at den musialske kvalitet er det vigtigste, men en stor det af befolkningen opfatter klassisk musik og opera som elitær, og det image mener jeg det er nødvendigt at gøre noget ved hvis man skal nå et større publikum.
LikeLike
Det er gode betragtninger, I kommer med, synes jeg.
Jeg er personligt bekymret for, om kunstarten klassisk musik (inklusiv nye kompositioner) ender som spinkel underholdning for de meget få. Og derved i sidste ende mister sin substans og eksistensberettigelse.
Det kræver aktive og fantasifulde tiltag, tror jeg, at bryde det image af højtidelighed og “gamle dage”, der for mange er forbundet med koncertformen. Og dermed også med musikken.
Hvordan man gør det, ved jeg ikke.
Jeg var for nylig hjemme hos en dansk komponist i forbindelse med research til næste roman. Han sagde meget interessant – bl.a. at man idag nok kender et par navne på moderne komponister. Men ingen kender deres værker. Så meget er kunstarten røget ud på et sidespor.
Det er da urovækkende!
LikeLike
Godt nytår til dig også Henriette Emilie!
mostly opera:
Jeg har det ligeså, går næsten kun til opera (skal dog ind til Bruckner her den 11. januar i Operaen).
Den klassiske koncertform idag har ingen fornemmelse overhovedet for den nu nutid vi lever i. Det er som om verden og dens udvikling er gået helt hen over hovedet på den. Godt at høre, at Pierre Boulez har sagt noget i den retning. Det glæder mig.
LikeLike
For Fan… da Amvo…;-)
Hvordan kan du være bange for at “kunstarten klassisk musik (…) ender som spinkel underholdning for de meget få”… ??
Det er da bare det, der hedder udvikling. Jeg tror ikke man ved Chr.IV’s Hof hørte meget til Folkeviser. Der var det John Dowland der var Hot….
I Wien i slut af 1700-tallet var det Mozart, Salieri o.s.v. men ikke Vivaldi der var Hot…
Og sådan er det hele vejen igennem i musikhistorien. Der findes da en masse nutidig musik idag, som også kun er for de få.
Jeg tror man kalder det “Udvikling og smag” 😉
Jeg har prøvet at høre Moderne musik a la Per Nørgaard og andre….men det siger ganske enkelt ikke MIG noget. Det er der vel ikke noget forkert i ?
Vi “snakkede” tidligere om Opera = ny-opsætninger af gamle værker. Du var FOR – jeg er imod, men begge dele lever da stadig….selvom du vist fik for meget Gul Kanin lige der.
Du kaldte også “original-opsætninger” for Museums-stykker. Det fatter jeg ikke. DET er netop originalen – alt andet ny-opsat (scenografi-kostymer-tidsperiode etc.) er jo bare Kejserens Nye klæder = ingenting eller et helt nyt stykke. Tænk på at – som jeg skrev dengang – komponisten skrev musikstykket i hans tidsalder og i den tidsalders ånd og univers. Ligesom Per Nørgaard skriver i vores tidsalder.
Som jeg skrev i mit første indlæg – og som M.O. også beskriver i sit andet indlæg – kan der laves lysbilledshow og andet fit-li-hut sammen med et koncertstykke. Uanset hvad, så fjernes fokuseringen fra musikken – det hørende – til det visuelle. Om det bliver bedre ? Tjah – det bliver ihvertfald anderledes og måske ikke lige det, komponisten havde forestillet sig…..eller ønsket sig.
Gammel vin på nye flasker og ændring af datomærkning gør ikke ting bedre eller hur ?
LikeLike
M.O. og Amvo…
Hvad forestiller I jer egentlig ? At der bliver lysbilledshow (der f.eks. illustrerer hvad musikstykket går ud på) samtidigt ? At der står nogen tøser ude i siden og danser til musikken ? At orkestermedlemmerne sidder i alle mulige kostymer og hatte ? Eller …???
….man kommer vel for at HØRE musikken eller netop DEN dirigents fortolkning af musikken (her snakker jeg om koncerter)….
Jeg har tidligere haft en bette meningsudveksling med Amvo om dette (Opera og ballet). Jeg mener bare at hvis man ændrer på noget, så er det noget NYT man ser/hører og ikke DET komponisten skrev i sin tid. Man skal så bare ikke sige at man har hørt dette eller hint, men derimod at man har hørt noget nyt af X frit efter komponist Y.
Altså en ren koncert kan vel bedst opleves hjemme på et kanon anlæg eller hur ? Eller er det hele oplevelsen man går efter ? F.eks. omtaler Amvo et sted at når hun går i Teatret/Operaen så er det “i det store skrud”…det er en del af oplevelsen….men man kan vel ligesågodt komme i arbejdstøj eller nøgen for den sags skyld, ik’ ? Musikken er den samme eller ??
mvh
Jan
LikeLike
Jeg tror der er bred enighed om at koncertformen som den ser ud idag er uddøende, hvilket skyldes både de ting du påpeger, men også at programlægningen simpelthen er for forudsigelig og kedelig: 1 ouverture, 1 instrumentkoncert, pause og derefter 1 symfoni. Michael Schønwandt har iøvrigt også flere gange sagt det samme. Og den franske dirigent Pierre Boulez gav fornylig et interview hvor han nævnte præcis de punkter du også tog op.
Jeg er storforbruger af klassisk musik og opera, men går sjældent til orkesterkoncerter, f.eks. i Radiohusets koncersal fordi de keder mig. Det er primært, men ikke kun et programlægningsspørgsmål, det er også noget med atskabe spændende rammer omkring koncerten.
Jeg er så ikke en af de nye, der skal rækkes ud til, og jeg skal nok blive hængende, men innovation står højt på ønskesedlen alligevel…
LikeLike