Omfattende anmeldelse af Gudernes tusmørke og hele Seth-trilogien

Dansk Ægyptologisk Selskab og Carsten Niebuhr Instituttet udgiver tidsskriftet Papyrus to gange om året. I det helt nye nummer (december 2007) er Gudernes tusmørke og i det hele taget Seth-trilogien blevet anmeldt med et omfang, jeg ikke før har oplevet. Over fem tætskrevne siden er det en af hovedartiklerne i dette nummer af Papyrus.

Anmelder mag.art. Paul John Frandsen skriver blandt meget andet i artiklen

Myter og musik

“Der er fortællingen om kampen mellem de ægyptiske guder og deres jordiske tilhængere. Der er handlingen i operaen Parsifal.Og der er endelig en sindrig diskurs om sammenhængen mellem den gamle ægyptiske religion, gnosticismens Jesusskikkelse, den middelalderlige fortælling om gralsridderne, Den Hellige Romerske Riges konstitution, og – ikke mindst – musikkens umådelige magt og forløsende evne. (…)

“Martins beslutning om at forlade både Sophie og Seth for at hellige sig musikken er så decideret et afkald i Horus’ forstand. Afkald er en kompliceret størrelse, selv for Seth. Kontrol af drifter fører til lidelse og sublimering, især når disse følelser forbindes med kærlighed – og evnen til at udtrykke alt dette i musik. (…)

Romanen er båret af et interessant syn på musikken. Musikken er indbegrebet af det menneskelige, men den er mere end det. I Djævelens kvint karakteriseres musik flere gange som “lyde fulde af virkning”; musikken beskriver ikke livet, men er livet; og musikken gennembryder barrieren mellem udtryk og virkelighed. (…)

Med musik som Parsifal har mennesket ikke længere brug for guder “nu er det menneskenes tid”. Det gamle rituals tid er slut, og harpunen/spyddet er kun virkningsfuldt, når de forenes med taktstokken. Det er smukt kombineret.”

Og så slutter den lange, substantielle gennemgang af med en ganske lille lussing fra anmelderens side, som dog er til at bære:

“Resultatet er efter min smag “for meget”, men læsere med en mindre asketisk smag end min vil sikkert kunne læse romanen med en god portion fornøjelse.”

Nej, asket har jeg aldrig været, og jeg ligger lige nu i mine silkedyner og drikker en Alsace Rosacker Riesling Grand Cru … og er svært tilfreds med at så seriøst et tidsskrift har lavet så substantiel og omfattende en analyse af mit værk 🙂

Advertisement