Poppeas kroning – anbefaling

I går var jeg inde til premieren på Monteverdis opera Poppeas kroning. Det foregik ude på Operaen, Holmen, og fra en skøn plads på balkon 1. række midtfor fik jeg en operaoplevelse af de helt store og sjældne, en af den slags, der vil følge mig resten af mit liv. Det er lang tid siden, at jeg har følt mig så oprigtigt begejstret, opløftet over en forestilling. Jeg gik derfra med store smil og i gestikulerende samtale med min ledsager om forestillingens fylde.

Lad mig først sige: Den er billedskøn! Det er simpelthen visuelle genier, der står bag (læs mere om forestillingen og holdet bag her). Vi har et natblåt, silkeblødt fortæppe, der i et orgie af let stoflighed smyger sig ind over scenen og giver fornemmelser af såvel det kødeligt erotiske som det æteriske og himmelske. 

Og det er præcis, hvad forestillingen handler om. Det er guderne og de himmelske principper Dyden, Fortuna (oversat ikke helt dækkende til “skæbnen”) og kærlighedsguden Amor, der til at begynde med diskuterer, hvem der har den afgørende indflydelse over menneskene, deres handlinger, deres liv.

Selvfølgelig er det Amor. Det har vi vel altid vidst. Bag alle handlinger er det i sidste ende begæret, der er den egentlige drivkraft.

Og så udfolder forestillingen og handlingen sig ellers på skønneste vis, kærlighed, begær, drift, rå sex, magt, politik, filosofi i det gamle Rom omkring kejser Nero, hans elskerinde Poppea og hans hustru Ottavia. Men scenisk sat i en svævende moderne tid med elementer som tv-udsendelser og kokain.

Og musikken – åh ja! Jeg troede, at så gammel musik ville kede mig. Men arier og duetter smeltede og løftede sig i en perfekt vekselvirkning med mere muntre og handlekraftige og brutale scener.

Jeg vidste ikke, at vi havde så stærkt et sangerhold på Operaen i denne tid. Det troede jeg ikke.

Og jeg vidste ikke, at Monteverdis gamle musik kunne føles så vedkommende, som den blev med Lars Ulrik Mortensen og Concerto Copenhagen i orkestergraven.

Gå ikke glip af den forestilling! Det er en “once in a lifetime”.

___________________________________________________

P.S. Jeg var også inde til symfonikoncert – Bruckners 8. symfoni – med Det Kongelige Kapel og dirigenten Dietfried Bernet i fredags. Jeg sad på fuldstændig samme gode plads på balkonen, og gik derfra fuldstændig uberørt. Der var ganske enkelt ikke “hul igennem”.

Hvor svigtede det? Hovedsaglig dirigenten, tror jeg … og dele af kapellet … og programvalget Bruckner … og rummet i særdeleshed (lyden fra orkestret er efter min mening bedre, når musikerne er samlet nede i orkestergraven; til en koncert rykkes der op og spredes ud på scenen).

For de kan jo ellers godt, det dejlige kapel! For nylig til Mozarts Lucio Silla spillede de så sublimt perfekt!

Og jeg er altså hermed komplet ueing med de de store avisers officielle musikanmeldere, der har givet topkarakterer for den koncert.

Reklamer

12 kommentarer

Filed under anmeldelse, anmeldelser, Musik, Opera

12 responses to “Poppeas kroning – anbefaling

  1. Akustisk Poppea-succes
    Herlig og flot premiere på Operaen igår: glædeligt at Kasper Holten vælger at satse på det tidlige repertoire som giver et ‘period instrument ensemble’ som vores mulighed for også at musicere på nationalscenen.
    At det dennegang foregik på Operaen med dens noget større og anderledes akustik, som har vist sig problematisk i den romantiske musik, gjorde på forhånd forestillingen ekstra spændende. Men både Holten og vi var positivt overraskede over hvor godt akustikken bar lyden fra de noget svagere originalinstrumenter ud i rummet i fin balance med de forskellige sangstemmer og vi ser derfor frem til flere produktioner på Holmen i fremtiden.
    PS – Må vi bruge din kommentar på vores hjemmeside til at lokke nye publikummer til ?

    Like

  2. Kære Peter Stevnhoved:
    Naturligvis må I bruge min kommentar til jeres hjemmeside. Den forestilling fortjener, at så mange som muligt når at opleve den.
    Ja, repertoiret på Operaen har været dejligt dristigt i år. Og med succes.
    Tusinde tak for en fantastisk aften.
    Mange venlige hilsner
    Anne-Marie

    Like

  3. Jan

    Amvo – dit citat:
    “Jeg vidste ikke, at vi havde så stærkt et sangerhold på Operaen i denne tid. Det troede jeg ikke.”
    Hold da op…..jeg synes da, det har været – og er stadig – et suverænt sangerhold, som der har været på Operaen i de sidste 6-7-8 år. Især Ylva og Tuva er fantastiske – min ydmyge mening.
    Jeg synes både at der er TOPPER på de fleste stemmer og så sandelig også bredde i hele ensemblet. Ingen svagheder….stadig min ydmyge mening.
    Og nu er italienske operaer altså heller ikke de værste at gå til. Monteverdi, Verdi og Puccini et al er et must….

    Like

  4. @Jan: Af en eller anden grund har jeg ikke været så imponeret de sidste par år, men det trækker jeg bestemt i mig igen!

    Like

  5. @Henrik: Spændende at læse om din gode oplevelse!
    Næste gang til en symfonikoncert i Operaen måjeg prøve at sidde på din plads helt nede foran i parkettet. For mig nåede lyden simpelthen ikke ud. Jeg havde fornemmelsen af, at musikken var pakket ind i vat.

    Like

  6. Jan

    PS: Har lige set din nye “Header” for bloggen her. Flot….og helt ærlig: Det er ikke ligefrem DET billede, der fører MINE TANKER hen på de overskifter der ellers står 😉 ….(rødme, rødme)…men flot og fangende.

    Like

  7. Tak 🙂
    Og lidt MÅ man da tænke på teater, musik og opera … jeg mener, billedet er jo taget inde på Det Kongelige Teaters Gamle Scene!

    Like

  8. Hej Anne-Marie,
    Det er de underligste veje, der fører til Rom. Jeg faldt over din blog i en søgning efter “noget om Bruchners 8. symfoni”. Jeg blev fascineret af designet, og omlagde straks min egen ny blog fra blogspot til smartlog. Nu begynder jeg at blive nysgerrig på dit forfatterskab, og har til en start reserveret Djævelens kvint på biblioteket.
    Mht. din næste symfonikoncert i Operaen: Hvis du gerne vil sidde på min plads helt nede foran i parkettet, kommer du jo til at sidde på skødet af mig. Men det vil jeg tage med et smil 🙂

    Like

  9. Hej Henrik,
    Det glæder mig at høre, at du har fået mod på Djævelens kvint. Dele af den foregår rent faktisk på Det Kongelige Teaters Gamle Scene til en forestilling af Tryllefløjten (Melbyes opsætning).
    Tak i øvrigt for dit smukke tilbud vedr. siddeplads … lidt ubekvemt måske, men hvad pokker … 😉

    Like

  10. Lene og Søren

    Vi er helt enige i din anmeldelse! Det var vores første oplevelse i Operahuset og denne forestilling er overvældede, overraskede, helstøbt og sanselig. Vi var der også til premieren og oplevelsen satte et fuldstændig fantastiskt punktum for vores “voksen-week-end” i Kbh.

    Like

  11. Ja, utroligt at den gamle Poppea-sag kan overvælde sådan, være så sanselig og lækker!

    Like

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s