Det har været en usædvanlig indholdsrig søndag idag. Normalt kan søndage være lidt matte, lidt kedelige, men denne har været så dejlig.
Først var jeg ude hos foreningen Håbefulde Unge Forfatter (HUF) for at fortælle lidt om, hvad det indebærer at være forfatter. Skriveprocessen, håndværksmæssige tricks, konflikter og følelse i fiktionen, hvad sker der, når man afleverer et manuskript, al den slags … Den slags arrangementer er noget jeg gør ulønnet og med glæde. Det er så vigtigt at give erfaringer videre til andre, der brænder.
Derpå tog jeg til ind premieren på balletten Don Quixote på Det Kongelige Teaters Gamle Scene. Jo, den er da flot … men altså … statskroner til så let en underholdning uden modhager? Musikken af Minkus er det rene pladder. Og ballettens litterære forlæg Cervantes’ karakter Don Quixote, hvis ynkværdige selvopfattelse rummer både tragedie og sympatisk menneskelighed, har ikke megen plads i dette glitterstads af en ballet.
Alligevel nød jeg balletten. Selvfølgelig gjorde jeg det. For scenografien var af Jens-Jacob Worsaae, og han var æstetikkens mester inden for balletscenografi. Det orgie af stoffer og farver … jeg er solgt …
Og en lille guldklump lyste op og stjal hele forestillingen, korpsdanseren Rebecca Labbé i rollen som den drilske Amor. Hun havde både stringens og overskud i dansen, og en udstråling og skuespilkunst, der brændte igennem, og havde jeg ikke været til mænd alene, så var jeg blevet forelsket i hende.
Anne-Marie Vedsø Olesen 
Hej Amvo – dit citat:
“Først var jeg ude hos foreningen Håbefulde Unge Forfatter (HUF) for at fortælle lidt om, hvad det indebærer at være forfatter. Skriveprocessen, håndværksmæssige tricks, konflikter og følelse i fiktionen, hvad sker der, når man afleverer et manuskript, al den slags … Den slags arrangementer er noget jeg gør ulønnet og med glæde. Det er så vigtigt at give erfaringer videre til andre, der brænder.”
Kan man virkelig lære “forfatterskab” fra sig (eller lære at modtage det) ? Jeg mener ud over det rent praktiske ? Kan huske at salig Poul Borum kørte en Forfatterskole (var det det, den hed ?).
Jeg ved godt at man udvikler sig (og får rutine etc.) men er det ikke noget med, at enten har man det eller også har man det ikke ?
Talent, fantasi og formuleringsevne er vel det der skal til eller hur ?
LikeLike
Jeg diskede op med en lang liste med hvad jeg mener, der skal til for at blive skønlitterær forfatter. Som punkt 1 og 2 (ud af 8) skrev jeg:
1) Talent: Personlig sprogtone
2) Fantasi
De to punkter er nødvendige men ikke tilstrækkelige betingelser.
Og så ER der et håndværk. Ligesom når man komponerer musik. Eller sætter sig ind i farvelære og materialer når man maler. De fleste er bare ikke opmærksomme på håndværket i litteraturen, fordi de tror, at alle har lært at skrive i skolen, og at det er det samme som håndværket.
Det er det ikke.
Jeg gav et par små håndværksmæssige fif fra mig den dag. Både i detajlen og i fortællingens større struktur.
Personligt fik jeg meget ud af et skrivekursus, mens jeg skrev på det manuskript, som jeg debuterede med (Salernos sol). Det kursus gav mig den ene “aha-oplevelse” efter den anden omkring virkemidler.
Så kort sagt – jo man kan både lære fra sig og man tage imod.
Et langt svar – håber at det var tlfredsstillende 🙂
LikeLike
Hej A.M.
Jeg var en af de huffere du var ude og undervise. Det var et super godt oplæg du havde forberedt til os. Det gav en rigtig god indsigt i det at være forfatter og hvordan man selv kan promovere sig, så tak for det! 🙂
Mvh Heidi
LikeLike
Kære Heidi
Det er jeg rigtig glad for at høre! Jeg håber, at I i det hele taget havde en god weekend og fik mod på at arbejde med jeres talenter.
Mange hilsner
A.M.
LikeLike