Den urolige trang

Det sker, og ganske ofte, at jeg bliver overmandet af denne uro. Det er en slags eksistentiel uro, en trang til livet, som i en af sine mange former får mig til at skrive.

En anden udløber – eller en anden ventil er det måske i virkeligheden – er oplevelser der trækker dybe kunst- og sansespor. Den kommende tid har jeg heldigvis et væld, et overvæld, af den slags på programmet. Og det er godt, for uroen lurer, og der er endnu ikke bund nok i kommende romanprojekt til at den kan være ventil nok.

På lørdag skal jeg i Stærekassen til absolut sidste forestilling, inden der lukkes og slukkes pga af Det Kongelige Teaters nye skuespilhus. Med efterfølgende fest i kulisserne. Super! Og min allerbedste veninde fra Berlin kommer på besøg, og hun skal med.

Så skal jeg til Concerto Copenhagens spændende og eksklusive koncert på Kunstindustrimuseet på tirsdag. Med introduktion ved Lars Ulrik Mortensen. Og buffet. Og frem for alt selvfølgelig musikken, Händel, Bach … Jeg glæder mig virkelig efter at have oplevet Concerto Copenhagen til Poppeas kroning (anbefaling klik her).

Samme uge er der premieren på Den Glade Enke  – jo, jeg GØR det – også selv om operetter ikke nødvendigvis er det, jeg holder mest af. Men en anden veninde, jeg har, har aldrig været i Operaen, og jeg tænkte, at det var et godt sted at starte … Og så skal jeg som nok blive grebet af den festlige stemning. Hvis forestillingen ellers er godt lavet.

Og februar fortsætter på den måde, jeg regner med at tage ind til Bo Holtens Operation Orfeo og Gounods Faust, jeg skal med sikkerhed til den store Bodil Film Award galla fest i Imperial, og så står den på en smuttur tre dage til Bruxelles, på dette eventyrlige hotel … værelserne er eksotiske og ekstravagante med hver sit tema (det kan kun være en bøsse, der står bag det fantastiske decor!), og jeg skal bo i en suite, og møde dejlige venner, som det er al for lang tid siden, jeg har set …

Og jo, jeg har lige tre forfatteraftener i løbet af februar også. Om musik og litteratur. Et par biblioteker. Og LiteraturHaus på Nørrebro.

Men jeg tror ikke, at det niveau af aktivitet fjerner mig fra skrivningen. Tværtimod fornemmer jeg, at der kan komme en positiv synergi … jeg kan mærke det. Det er den samme trang.

4 kommentarer

Filed under fest, Litteratur, Musik, Opera, rejser, teater

4 responses to “Den urolige trang

  1. God fornøjelse, AM.. det er et spændende program, du har i sigte. Rastløsheden burde kunne tøjles og inspirationen kommer vel af sig selv, med al den fantastiske musik…

    Like

  2. Fruen: Tak🙂
    (I virkeligheden skal rastløsheden bruges aktivt – kanaliseres og fokuseres.)

    Like

  3. Det er jo faktisk det, jeg tænkte, men ikke skrev… med tøjlingen… lade den blive til noget andet…
    Ofte er rastløsheden jo et dække over andre følelser..finder du så svarerne, når du skriver ?

    Like

  4. Ja jeg tænkte nok, at det var det, du mente med tøjlingen. Faktisk er det et tragisk valg, man står over for: Leve eller sublimere. Jeg håber, at jeg en dag lærer en fornuftig vekselvirkning. At jeg i perioder kan ofre mig og sublimere i skrivningen. Og i perioder leve.
    Men svarene kommer, ja.

    Like

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s