Barokmusik og Concerto Copenhagen

Flere områder kræver fokus og koncentration i disse dage, og det hader jeg i virkeligheden, jeg er ikke multi-tasker, og det er vel en af grundene til, at jeg er god til at være romanforfatter: Jeg fungerer bedst med den totale fordybelse, begejstring og opslugthed af ét og kun ét emne. På bekostning af alt andet.

I går fyldte en legatansøgning til Statens Kunstfond hele dagen. Det er kedeligt og irriterende arbejde, men det skal jo gøres. Og gøres ordentligt. Det er ikke lige til Litteraturudvalget, at man har lyst til at indsende en ansøgning med stavefejl og slappe formuleringer.

Mit forfatterarrangement på Nærum Bibliotek er i næste uge, så der skal bruges noget tid på det også. Jeg holder af at være stramt forberedt til den slags. Og det er et stykke tid siden, at jeg holdt netop det foredrag  – Opera i Litteraturen – for Den Jyske Operas Venner.

Ellers rykker mit musikalske interessefelt i øjeblikket, noget nyt er ved at åbne sig, det skete med Concerto Copenhagens opførelse af Monteverdis Poppeas kroning (anbefaling klik her). Den opera fik mig til at spærre øjne og ører op for den tidlige musiks rummelighed og muligheder. I øjeblikket fokuserer jeg på Händel, overvejer om jeg i min Bartókroman – som via den mefistofeliske karakter András trækker rødder århundreder tilbage – skal sende en line ned gennem historien til barokken også. Tænker i øjeblikket at kredse en smule om Händels 6 triosonater Opus 2, som vist nok blev førsteopført i Amsterdam.

Noget af det, der fascinerer og måske nok ryster mig, er opdagelsen af, at barokmusikkens stramme strukturer og velordnethed kan udfordres i forhold til vores tid og afsløre nye sider af uro og oprør. Men på så indvævet en måde, et mønster af subtile tråde. Det er som at blive fanget i et edderkoppespind. Ikke ufarligt.

Og i aften skal jeg netop til Concerto Copenhagens “lift-off” koncert i Kunstindustrimuseet inden deres turné i USA.

P.S. Har netop med glæde opdaget mostly operas anbefaling af Gudernes tusmørke – det er altså fantastisk dejligt, den slags udmeldinger fra rigtige læsere! Så er al den slid og smerte ikke forgæves.

Reklamer

2 kommentarer

Filed under gudernes tusmorke, Litteratur, Musik

2 responses to “Barokmusik og Concerto Copenhagen

  1. Jan

    Jep – Barok-musik er for mig meget enkelt og stringent. Ikke at der er flotte musiske stykker, men på en eller anden måde virker det enkelt og direkte, friskt og klart. Følger måske af at instrumenterne ikke var så veludviklede endnu og at meget af musikken stadig bar præg af den folkelige musiks opbygning.
    Kan man så ovenikøbet finde musik, som fremføres på “original-instrumenter” så åbner det virkelig for nydelsen.Der er altså noget ved “gammeldags og enkel musik” som ofte virker bedre og overbevisende sandt end senere tiders (1800-tallets) nogengange tunge musik.
    Min ydmyge mening.

    Like

  2. Jeg er enig. Jeg oplevede til koncerten her en direkte og pågående friskhed, en fylde og nerve, som fejede enhver fornemmelse af noget gammeldags og tørt bort.
    Også fordi koncerten foregik i Kunst-industrimuseets sal, der skabte noget både intimt og ovevældende … og programmet indeholdt tale … spisning … var ikke rigidt …
    Det var særdeles forfriskende!

    Like

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s