Den glade enke blev koncertmesterens. Premieren på Det Kongelige Teater

I går aftes var jeg inde til premieren på operetten Den glade enke på Det Kongelige Teater. Min veninde Fie havde for lang tid siden sagt, at hun gerne ville introduceres til opera. Hun havde kun været i operaen een gang for mange år siden, det var til Den flyvende hollænder, og det var noget af det mest forfærdelige, hun havde oplevet. Så jeg besluttede at begynde i den modsatte ende, og i går tog vi så ind til Den glade enke.

Var forestillingen god? Anbefalelsesværdig?

Fie og jeg ser kun sjældent hinanden, og det er vanvittig hyggeligt, når vi endelig gør det. Vi spiste ude først, havde masser at tale om og more os over, og det var med glade sind, at vi tog ind til den lette sag, som Lehàrs operette er. Vi var parate til at lade os underholde. Bring it on!

Vi havde en skøn aften. Sad på allerforreste række med god kontakt til orkestret, morede os over de kinky grisetter i 3. akt, talte om opera og kærlighed, og vi gik opløftede derfra.

Hvis jeg skulle vurdere som anmelder derimod, ville jeg give forestillingen en negativ anmeldelse. Scenografien var skrabet og arbejdede i sit udtryk med antydningen af krig og forfald mod musikken, og personinstruktionen var utilstrækkelig. Og selv siddende på forreste række trængte stemmer og skuespil ikke igennem.

Det er et af de største problemer ved officielle anmeldelser, synes jeg: De er ofte ikke direkte anvendelige for det almindelige publikum, der kommer ind til en forestilling åbne og glade og modtagelig, ude for at more sig, og derfor sagtens kan få gode oplevelser ud af kritiserede forestillinger.

Men musikken fra orkestergraven, dén bliver jeg nødt til at tale om!

Operetter er normalt ikke mig – slet ikke. Og jeg mener desuden, at Det Kongelige Teater misligholder sin forpligtelse til højt kunstnerisk niveau og ambition ved at sætte Den glade enke op.

Men sine steder i musikken har jeg sjældent hørt Den glade enke så velspillet. Jo, der var et par små svipsere rundt omkring i kapellet, men det var ligegyldigt, og her bør rosende superlativer flyde frit til specielt strygerne.

For selv de i princippet mest vamle passager lyste op med den fineste poesi, og det gik op for mig, som jeg sad der og blev grebet af magien fra orkestergraven, at der findes nogle virkelige esser dernede blandt musikerne. Fintfølende, varmt og indsmigrende sjæleloddende violinspil, der løftede sig over den banalitet, der truer Lehàrs musik. Her – i orkestergraven – fandtes aftenens egentlige stjerne. Det blev koncertmesterens aften.

(Og hvorfor violinisten og koncertmesteren Mikkel Futtrup ikke blev hevet med op på scenen bagefter for at modtage separat bifald, begriber jeg ikke)

Advertisements

3 kommentarer

Filed under anmeldelser, anmelderi, det kongelige teater, Musik, Opera

3 responses to “Den glade enke blev koncertmesterens. Premieren på Det Kongelige Teater

  1. Kirsten Averhoff

    Tak for advarslen. Efter den Glade Enke har vi frygtet en parallet, hvilket vi hermed har fået bekræftet.
    Med venlig hilsen
    Kirsten og Axel Averhoff

    Like

  2. Vibeke Hermann

    Tænk – det er sandt : – at man kan have en fornøjelig og glad og god aften og oplevelse ud af at komme i Operaen for første gang – selvom det var til en operette. Den 11.februar 2008 blev min fødselsdagsgave indløst” – også på første række – glimrende og spektakulært. Guido Paevatalu var denne aften grev Danilo, hvilket vi synes var yderst opløftende , da han spillede rollen med stor sikkerhed og ydermere sang dejligt og så det både kunne høres og forstås, Vi har hørt, at akustikken i dette nye hus skulle være god og at man skulle kunne høre godt alle vegne …. menmenmen: var det mikrofongrejet , der gjorde at især kvindestemmerne druknede i orkesteret…(der denne aften var RUO !) … eller hvad skyldes, at vi også må give kritikerne ret ?
    Men vi ser frem til at komme i Operaen en anden gang ….og se og høre en opera !!
    Med venlig hilsen
    Vibeke Hermann

    Like

  3. Det med, at akustikken i det nye operahus skulle være så fremragende, er vist ikke hele sandheden. Prøv at læse følgende artikel i Berlingske “Operaen har kvaler med akustikken”:
    http://www.berlingske.dk/article/20080201/kultur/702010032/
    Heraf fremgår det også, at netop Den Glade Enke er specielt hårdt ramt.
    vh.
    AM

    Like

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s