På lørdag den 1. marts tager jeg ind til Concerto Copenhagens koncert i Garnisonskirken i København. Noget vildt og sært og gennembrydende er ved at ske omkring barokmusik i de her år, og jeg må indrømme, at jeg med mit møde med Concerto Copenhagen der for mig begyndte med operaen Poppeas kroning – fik åbnet helt nye døre og nu med foruroligende hast oplever, at der lægges alen til min musikalske indentitet og horisont.
Hvad er det, der sker med den gamle musik? Why is it that everything old is new again? For det er ikke kun dynamikken og rytmikken, der gør det, selv om det nok er her, at det mest iørefaldende, hvordan Concerto Copenhagen med kontrolleret anarki levendegør barokmusikkens gennemtrængende energier.
Det er i høj grad også den generøsitet, hvormed man inviteres indenfor i den musikalske abstraktions verden, dér hvor ingen facitliste af følelser og forklaringer følger med. Her findes en verden af rummelighed, der går perfekt i spænd med vores multifacetterede for ikke at sige kaotiske nutid.
Og alt, hvad man behøver at gøre, er at læne sig tilbage og nyde! 🙂
Anne-Marie Vedsø Olesen 
Jamen kære Amvo…du er bare ved at blive voksen… 😉
mvh
Jan
LikeLike
Jamen kære Jan … det er skam mere end det … 😉
Jeg har tidligere holdt af barokmusik. Meget endda. Har spillet det selv i diverse ungdomsorkestre og i høj grad nydt Händel og Bach og Corelli, både som udøver og som lytter.
Men der sker noget helt nyt nu i det attack, hvormed musikerne går til barokken idag.
Mvh
A.M.
LikeLike