Igår – mens jeg sad og forberedte LiteraturHaus-oplæsningen – kom det mest spændende engagement dumpende, og jeg er nu hyret (kontrakten skal lige underskrives, men aftalen er på plads i detaljerne) til at være en del af en forestilling på Jomfru Ane teatret i Ålborg til september.
Konceptet er utrolig spændende og kreativt: I en fire-ugers periode opføres skuespillet “Suppedas og Gamle Bøger”, hvor to kvinder, der er ved at forberede er foredragsarrangement, finder en kuffert fuld af kanonlitteratur og reflekterer over litteraturen og deres egen livssituation. Dette skuespil vil så fortsætte direkte over i et rigtigt foredrag, hvor en ny kulturperson hver aften overdrages scenen og kommer med sit syn på vores nye danske kulturkanon. Jeg er blevet engageret til en aften i september.
Jamen altså, hvor suverænt spændende er ikke det! At få overdraget en scene som del af et skuespil, helt for sig selv i 30-45 minutter, hvor jeg kan udbrede mig lige så tosset jeg vil om den kulturkanon! Og jeg vil nok ikke holde mig til litteraturen alene … musikken og musikudvalget skal bestemt også kommenteres! Og frem for alt vil jeg angribe den meget danske vinkel. Det at man overhovedet kan finde på at lave en kulturkanon snævert dansk, uden europæisk indflydelse, uden Mozart og Shakespeare …
Læs mere om den danske kulturkanon på Kulturministeriets hjemmeside her
Anne-Marie Vedsø Olesen 