Concerto Copenhagen: Koncerten i Garnisons Kirke

I de her dage er det danske orkester Concerto Copenhagen på turné i Amsterdam og Rotterdam med en energibombe af et program, som vi var heldige at få mulighed for at høre i Garnisons Kirke i København i går.

Det var en våd og grå dag (og ikke en mørk og stormfuld nat, som da min blonde Dumas-heltinde Milady møder sin grusomme skæbne hos musketererne, der ikke kan håndtere hendes stærke sexappeal), og jeg vandrede den korte tur gennem gråheden, fra min lejlighed i Dronningens Tværgade og ned mod Skt. Annæ Plads, med paraplyen forfængeligt tæt ned over hovedet, så min egen blonde frisure ikke ville lide skade. Jeg glædede mig med en lille indre tændthed, for barokmusikken har grebet mig på det seneste, og dens energier inspirerer på helt nye måder, som jeg ikke havde forudset. Brændstof til forfatterskabet.

Muffat, Lully og Corelli var de tre komponister, som vi skulle høre, og min veninde Marie og jeg så på hinanden med det uudtalte spørgsmål malet i vores ansigter, om vi var de rene barbarer, siden vi aldrig havde hørt om Muffat. Og da Concerto Copenhagen-dyret med maestrohovedet Lars Ulrik Mortensen gik i gang med sin så fysiske og dynamiske dans blev svaret klart: Ja, vi var barbarer, at vi aldrig før havde lyttet til den fransk-tyske barokkomponist Georg Muffat.

Åh, det andet var skam også forførende, fylden og varmen i Corellis klange, virtuositeten … Og med CoCos sædvanlige evne til nærvær og nærhed i selve koncertformen blev den indbydende og omsluttende fornemmelse total her.

Men Muffat! To Concerto Grosso (hedder det mon ikke Concerti Grossi i flertal …?) og Suite no. 8 var på programmet, og da koncerten med passacagliaen sluttede af med den mest overkåde drengerøvsleg blandt violinerne, var vi solgte.

Ja, let’s face it, Marie og jeg var charmeret til total overgivelse. Og jo mere jeg tænker over det, jo mere burde vi have inviteret de violindrenge med til den champagnedinner, som jeg holdt to timer efter koncerten.

Men måske det var den anden adagio i Concerto Grossoen, der ubevidst holdt mig tilbage; for her fandtes renhed og alvor og ophøjet orden, der bøjede min nakke og konfronterede mig med synden i kødets lyst. Jeg var GLAD for, at passacagliaens jordiske glæde og vitalitet fulgte efter og punkterede den æteriske ballon. Klar til champagnen …😉

5 kommentarer

Filed under anmeldelse, anmeldelser, Musik

5 responses to “Concerto Copenhagen: Koncerten i Garnisons Kirke

  1. Jan

    Champagne-dinner !! ? !!……..hvorfor får jeg associationer til Mrs. Bucket’s berømte “Candle-Lights-dinners” ??????
    …iøvrigt tilmelder jeg mig Barbar-klubben. Muffat siger mig (heller) ikke noget, så afsted på mit lokale bibliotek og se/høre….
    mvh
    Jan

    Like

  2. Ah, kære Jan, dine associationer til mrs. Bucket’s Candle-Light-dinners kunne ikke være mere ved siden af!
    Men antagonister skaber selvfølgelig også associationer, det er sandt … sort og hvid …
    Min champagneaften var preparty til indvielsen af en ny natklub “Night Flight”, og her spillede vi mest Rammstein…
    God fornøjelse med Muffat! Gå specielt efter Concerto Grosso no. 5, G-dur.

    Like

  3. Rammstein🙂 – så kan det da ikke blive ret meget bedre. Gad godt der var den slags klubber i nærheden af hvor jeg bor…

    Like

  4. @Philip: Rammstein var hjemme hos mig selv til vores preparty. Den nye natklub var mest 80’er og 90’er pop …

    Like

  5. åhh… jamen det går da også an – bare lidt mainstream – men det gør det da bestemt ikke ringe😉

    Like

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s