Jeg var forleden i Operaen, Det Kongelige Teater til Dvoraks Rusalka – den elskende vandnymfe Rusalka, der mister sig selv i forsøget på at vise en mand sin kærlighed. En ond fortælling med rødder i mange gamle eventyr og myter, blandt andet H.C. Andersens “Den lille havfrue”.
Jeg vil ikke skrive så meget mere her, for jeg har sendt et debatindlæg med titlen “Rusalka og andre offerkvinder” ind til en avis, og må lige vente og se, om ikke de bringer det først.
Men jeg kan sige, at jeg anbefaler forestillingen, og mit indsendte indlæg slutter af med følgende:
“Så jeg vil her omkring kvinderens internationale kampdag opfordre til at tage ind og opleve en brutal fortælling om den undergang, der truer, hvis ikke vi kvinder holder fast i os selv, i vores styrker, og gør det på egne og ikke på mandens præmisser.”
Salmacis og Hermafrodite. Salmacis var en vandnymfe ifølge de græske myter, hun begærede manden Hermafrodite alt for voldsomt, så voldsomt at hun til sidst smeltede ind i ham. De to blev til een, som stadig fremover kun bar navnet Hermafrodite. Borte var Salmacis … men Hermafrodite blev tvekønnet.
Anne-Marie Vedsø Olesen 
Kønskampen gør os kønsløse. Vi er jo forskellige, det behøves (for det meste) ikke engang at tage tøjet af, for at se. At vi skal behandles ens og med respekt, er så en anden sag. Noget jeg dog ikke forstår er, hvorfor nogle kvinder/piger føler sig forulempet når en mand ser på dem med seksuel interesse. Som jeg ser det, er det da et kompliment. Jeg siger ikke vi skal kaste alle påtvinge en assimilering af kønnene?
Gir det overhovedet mening jeg har ikke sovet for meget, de sidste par nætter, og kaffens virkning er ved at være lig nul.
Under alle omstændigheder, så glæder jeg mig til at læse dit indlæg. Du har en finurlig hjerne og det er ment som et kompliment 😉
LikeLike
@Philip 😉
Jeg forstår heller ikke, at kvinder føler sig forulempede og ikke smigrede over at blive betragtet med seksuel interesse.
Jeg skriver mere om det at miste grebet om sig selv, sit liv, sin identitet … Jeg lægger ingen skyld på manden, men taler udelukkende til kvinden om at tage ansvaret for sit eget liv, at lade være med at betragte sig selv som offer.
Det ligger på en eller anden måde STADIG indgroet i os … desværre … tror jeg …
LikeLike
@Anne-Marie,
Det med at tage ansvaret for eget liv er der mange der godt kunne lære noget af 😉
LikeLike
Philip : Jeg kan godt følge dig. Jeg arbejder udelukkende (næsten) med kvinder….altså der er 20 kvinder i min afdeling (inkl. chefen). Hvor jeg arbejde før hvar vi ca. 50/50. Hvis jeg – som den ældre person jeg er i forhold til en del af dem – kommer med en almindelig kompliment = Flot tøj….flot frisure….så kan det ellers nok være at jeg ofte får blikket “hvad mener du med det” eller “Hvad bilder du dig ind” og lignende. Jeg ved sgu ikke om det er fordi jeg er ene hane i gården, men forsvarsparaderne er oppe med det samme….
Det er sgu da besynderligt, ik ?
mvh
Jan
LikeLike
PS Jeg hører også til typen, der holder døren, lader kvinden gå først, venter med at sætte mig o.s.v. og tænker ikke over det før end jeg får blikket…..egentlig ret morsomt, men alligevel.
LikeLike
@Jan
hvis de piger jeg arbejder med var nærtagende – ville jeg for længst være blevet anklaget for sexchikane 😉
LikeLike