Søndag morgen, morgenkaffen er drukket, jeg skal en tur på Glyptoteket, og jeg ligger og kigger i min kalender for den kommende uge. Den ser ok spændende ud:
Efter alt at dømme skal jeg i forbindelse med noget research til min igangværende roman overvære en prøve på en opera, der har premiere om et par uger. Det er super, for jeg trænger til brændstof …
Onsdag aften har jeg “dobbeltbooking”, der er svær at vælge imellem: Jeg har en invitation fra den tyske ambassade til filmen STELLUNGSWECHSEL (Special Escort), der skyder en europæisk filmfestival igang. Og jeg har billetter til operaakademiets opførelse af Det hemmelige ægteskab på Takkelloftet …. hmmm …
Fredag er der koncert i Den Sorte Diamant med DKDMs orkester, der bl.a. spiller Messiaen. Den koncert vil jeg gerne ind til.
Dagens Blåskægcitat:
“Murene sveder. Fortæl mig, Blåskæg, hvorfor denne fugt på mine fingre? Vægge og lofter, alle græder de … Kom, vi åbner, sammen. Jeg låser op, jeg alene! Jeg skal gøre det så forsigtigt, blidt, blidt, forsigtigt. Lad mig få nøglerne, min Blåskæg. Giv mig dem, fordi jeg elsker dig.”
Tak for tippet om fuglekoncerten. Den må jeg da vist hellere overvære. Det er – jo – Messiaen-år i år, men det er (i øvrigt) lidt småt med hyldest-koncerterne. Desværre.
LikeLike
@Bo: Velbekomme 🙂
Ja, det er jo Messiaen-år. Personligt har jeg aldrig rigtig lyttet til ham, og jeg trænger til at få udvidet min musikhorisont. Og så er koncerten jo gratis. Kl. 17 i Diamanten … En god optakt til weekenden, synes jeg.
LikeLike