Sverige

Påsken bød på en minibyferie til Sverige. Skærtorsdag var min lille sortskinnende rullekuffert pakket og afsted gik togturen til Lund, som jeg aldrig før havde besøgt, og som på papiret så tiltalende ud: En universitetsby med en fin gammel katedral fra 1100-tallet.

Oprindelig skulle denne påsketur være foregået i cabrioleten, gerne i solskin, 15 grader og med sammenfoldet biltag, men der var varslet snestorm, så i sidste øjeblik ændredes planerne til toget. Men champagnen var stadig pakket, og et lækkert hotel bestilt.

Lad mig bare røbe det med det samme: Jeg har aldrig haft særlig stor lyst til at tage til Sverige, og jeg har derfor kun besøgt landet een gang før i mit liv, nemlig da jeg for år tilbage var inviteret til en Tolkien-fest i Uppsala (en fantastisk oplevelse, en storslået og dramatisk rollespilsfest med flere hundrede deltagere, hvor mit alias var min dengang yndlings-kvindeskikkelse fra Ringenes Herre, nemlig Eowyn).

Nej, når jeg har været på ferier har jeg altid haft lyst til at besøge steder med gotiske katedraler og romersten og vinmarker, det vil sige ned i Europa, ned og sætte de åndelige kløer i vores europæiske kulturhistorie og mærke den dybt inde i sjælen.

Goodbye Sweden! Hold da k… hvor var der kedeligt i Lund! Et slags nordens Holland med calvinistisk forstadspræg og lidt østsocialistisk tristesse. Så langfredag var det bare med at komme på et tog tilbage igen til København. Men katedralen var flot.   

Advertisement