Igår aftes var jeg på Natfilm-festival og se den mexicanske film Bad Habits. En visuel voldsomhed om spiseforstyrrelser, kvinder, erotik og religion. Æstetik på højt plan, syndfloder, stigmata, opkastninger og bugnende borde. Og en anorektisk kvinde på et løbebånd i sin luksusvilla, der udsulter sig til døde mens regnen vedvarende vælter ned uden for villaens glasfacader.
Hvad er det for noget med os kvinder, hvem er det, vi vil please? Og hvorfor? Hvornår lærer vi at finde vore indre styrker og leve på egne præmisser?
Sådan er vores kulturhistorie fyldt med fortællinger om kvinder, der lever for manden, den stakkels Gilda i operaen Rigoletto for eksempel, får aldrig egen eksistens. Hun lever først for at please sin far og giver dernæst sit liv for at redde sin elskede, den uempatiske forfører Hertugen.
Apropos kvinder og kvindestyrker, så findes der dette fremragende ordsprog sagt af forfatteren Liza Marklund:
Der findes et særligt sted i helvede for kvinder som ikke hjælper hinanden
Jeg tror, at det er rigtigt, at man indimellem skal stille op til lidt søstersolidaritet.
Anne-Marie Vedsø Olesen 
Hej du
Liza Marklund har ganske rigtigt brugt dette ordspil som titel på en bog.
Liza har lånt fra Madeleine Korbel Albright tidl. um-minister, USA, der har praktiseret hjælp i praksis.
Det kunne mange lære af.
KH Anja
LikeLike
@Anja: Tak for info. Jeg havde havde godt nok en fornemmelse af, at det kom et andet sted fra. Godt at få opklaret 🙂
Kh
A.M.
LikeLike
Hej du
Sidst jeg mødte Liza M i virkeligheden, mistede jeg respekten for hendes projekt. Ønsker hun, at kvinder gør sig fri? Jeg er i tvivl. Hendes hovedpersoner er kvinder, der langt fra har styr på noget som helst – mindst af alt deres privatliv. Nogle af dem bliver tæsket sønder og sammen, så deres personlighed forsvinder.
Hun blev meget provokeret af at jeg foreslog at kvindelige hovedpersoner faktisk kan være rollemodeller. Uhh nej. Sikke en tanke. Hendes hovedpersoner skal være umulige. Rodehoveder, der får dårlig samvittighed hvis det går for godt.
Vi er vandt til agent 007 – han klarer det hele og damerne med og så er han lækker. At forlange et tilsvarende billede af en dejlig superkvinde, er aldeles utænkeligt. Og det er desuden helt igennem provokerende bare at foreslå det.
Men hvorfor egentlig? Når kvinder er hovedpersoner, må det ikke gå sådan helt godt vel? Der skal være dømt socialrealisme – med lidt børnebræk i hjørnerne og en ulykkelig og forsømt mand, der kigger efter andre damer og som ender med at forlade denne kvinde, der jo er mere optaget af sit job end af ham og børnene.
Ak ja. Kvinder skal lide – svede – og ofre sig….
Min egen datter var altid glad for de kvindelige superhelte, da hun var barn fx April der altid hjalp mutantskilpaddene i tegnefilmene. Hun blev aldeles vred på HC Andersen der lod den lille havfrue gå så meget ondt igennem.
Ja, det var en lang smøre. Jeg trængte til at lette mit hjerete.
Lad os samle på kvindelige superhelte.
Kh Anja
LikeLike
“Lad os samle på kvindelige superhelte.”
Vi har da en – Ritt Bjerregaard.
LikeLike