I øjeblikket går der lidt længere tid mellem, at jeg skriver her på bloggen. Jeg tager det som et sundhedstegn. At der er andet, der presser sig på. Og så har jeg haft en del rejseaktivitet på det seneste, og noget emotionel turbulens af årsager, som jeg ellers troede for længst var passé. C’est la vie.
Men jeg har desværre også måttet konstatere, at der ikke skal mere til for igen at forstyrre skriveprocessen. Den skabelsesproces er altså så følsom. Så svær. Og har så tung en inerti. Og så er den ensom.
Ensomheden ved at være skabende kunstner er nok det, der er det hårdeste. Desuden er jeg nået til et punkt i mit liv nu, hvor jeg ved, at jeg har lyst til at komme ud i verden, den rigtige verden, ud over at være forfatter.
Så jeg har søgt et job. Det er et arbejde der har med den kreative skabelsesproces at gøre, men hvor man indgår i et team med mange mennesker. Min ansøgning er en af “de skæve”, og jeg aner ikke, om jeg har chancer for at få det. Men jeg ved, at jeg ville være god til det. Rigtig god endda. Jeg må krydse fingre og håbe, at jeg kommer til samtale. Jeg ville altså være et hit til det job …!
Anne-Marie Vedsø Olesen 
Hej A.M.
Er det godt eller skidt at “blive rusket i” en gang imellem ?
Det tror jeg.
Det får en ud af “vanerne” og trummerummen og måske til virkeligheden. Jeg tror, at hvis man udelukkende beskæftiger sig med hvad man kan lide, så luller man sig ind i en verden, som man kan tro er virkelig (forstå mig ret).
Jeg er selv – skal vi sige – kunstnerisk anlagt og kan mægtig godt lide at beskæftige mig med det. Derudover et par andre “små” interesser, som man heller ikke lkan leve af, men som virker som “foder/brændstof” for min mentale helse.
Men for pokker – jeg tror jeg har godt af at have et “ordinært” arbejde (det giver jo også til huslejen og maden), for så nyder jeg mine interesser desto endnu mere, når jeg beskæftiger mig med dem.
Jeg tror du vil få godt af at OGSÅ beskæftige dig med andet end den skabende proces. Koncentrationen ….eller hengivelsen til det kunstneriske er så mere intens og behagelig, når man tager fat på det…uden at det er en pligt…eller et “must” for at få mad på bordet.
Nåh – det var lidt lommefilosofi, som du bare kan smide ud.
Håber du får det job der – jeg tror også du vil være god til det.
mvh
Jan
LikeLike