Figaros bryllup på Det Kongelige Teater

 

Der var premiere i eftermiddags på Mozarts opera Figaros bryllup inde på Det Kongelige Teaters Gamle Scene.

 

Det var sæsonens sidste operapremiere. At det mildest talt har været en sær operasæson for mig, er ikke nogen hemmelighed for dem, der kender mig. Mine romaner er kommet tættere og tættere på operaen, mit litterære udtryk har arbejdet sig dybere ind i musikken. Og min bog Gudernes tusmørke – om en operadirigent og om Wagners Parsifal – udkom i efteråret på Gyldendal. Det var på mange måder en svær udgivelse. Min sværeste nogensinde. Og samtidig min bedste og mest succesfulde. Gudernes tusmørke kom hurtigt i andet oplag, anmeldelserne var flotte, og rigtig meget eksponering fulgte i kølvandet.

 

Nu arbejder jeg på den næste bog. Jeg er kommet gennem efteråret og vinteren, Ì have faced the music, solen skinner, og teatret og musikken vender jeg aldrig ryggen. Tværtimod. Min næste roman foregår – som mange ved – helt konkret i Det Kongelige Teaters ny operahus på Holmen.

 

I den anledning har teatret venligt ladet mig researche på forskellig vis, blandt andet ved at give mig adgang til og indblik i prøveforløb.

 

I eftermiddags ved premieren til Figaros bryllup var jeg også på research, og jeg havde derfor besluttet mig for inden, at uanset om jeg syntes, den var god eller dårlig, så ville jeg ikke “anmelde” forestillingen her på min blog, fordi mit mål idag alene var at ekstrahere det, jeg ville kunne bruge til min kommende roman.

 

Men jeg vil gerne sige så meget (jeg KAN ikke tie helt stille):

Kasper Bech Holtens opsætning af Figaros bryllup er forfriskende og velfungerende. En slags paparazzi-sladderblads-Beckham-historie om glamour og kærlighed, om sexskandaler, og om følelseslivet i klemme mellem det private og det offentlige.

 

På en måde varsledes det tema allerede ved ankomsten i solskinnet. Journalister og teaterfolk og mere eller mindre kendte hang ud på Kongens Nytorv foran Teatret. Med champagneglas og solbriller.

 

Og jeg gjorde min entré til sæsonens sidste operapremiere.

Advertisement

3 kommentarer

Filed under anmeldelse, anmeldelser, det kongelige teater, figaros bryllup, Litteratur, Opera, research

3 responses to “Figaros bryllup på Det Kongelige Teater

  1. @Philip: I know 😉 … Men du kan altså også glæde dig til selve forestillingen, den er virkelig vellykket. Morsom, rørende, smertende …
    Min nye bog… hmmm … den skal lige skives først. Der går lang tid endnu.
    Men rigtig god fornøjelse med Figaros bryllup og det hele den 24/5!

    Like

  2. glæder mig som et barn til den 24/5-08, hvor Stinne og jeg skal ind og opleve Figaros Bryllup. Det jeg glæder mig mest til er dog når operaen er færdig 😉
    og jeg glæder mig bestemt også til din nye bog!

    Like

  3. Takker – glæder mig nu også vanvittigt meget til operaen – det bliver den første live opera for vores vedkommende – men jeg tror bestemt ikke det bliver den sidste. Stinne er blevet helt vild med Tryllefløjten, så det er oplagt at vi skal i Tinghallen og opleve den. Egentlig syntes jeg ikke Tinghallen i Viborg er specielt godt egnet til det, da der er for mange ”gulv” pladser, hvor lave mennesker kan komme til at få et ret dårlig udsyn.

    Like

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.