Sidste dag på Klitgården

Så lakker mit ophold på Klitgården mod enden for denne gang. Idag er sidste dag. Og meget vigtigt, så har jeg fået det første møde mellem mine to hovedpersoner Judith og Rolf på plads. Det er et utrolig vigtigt kapitel og et utrolig vigtigt møde at beskrive. Her skal de ikke kun præsenteres, den underliggende konflikt skal også introduceres, og følelsen mellem dem, der er fundamentet for hele fortællingen, skal fremgå klart og rigtigt. Jeg tror, at det er lykkedes.

Og for første gang er Judith og Rolf ved at vokse frem af “papiret” som rigtige personer, de begynder at få deres eget liv nu. Det er meget spændende. Rolf overrasker mig. Han var ikke helt, som jeg havde troet, at han ville være. Så selv om jeg sideantalsmæssigt slet, slet ikke er tilfreds med det, jeg har nået heropppe, så må jeg alligevel sige, at romanen har rykket i den rigtige retning, og et godt fundament er støbt.

Status over opholdet: Af de to uger, som Gyldendal så venligt gav mig her på Klitgården, fandt jeg i den første uge min nye sproglige tone (og det har været svært efter Seth-trilogien!), og i den anden uge fandt jeg ind til mine hovedpersoner. Det er tilfredsstillende.

Advertisement

3 kommentarer

Filed under Litteratur

3 responses to “Sidste dag på Klitgården

  1. ved godt jeg er enormt barnlig, men hotellet har altså et forrygende navn.
    Håber du har haft lidt tid til at komme rundt i det skønne Skagen – tror dælme de gamle skagen’s malere har været nogle livsnydere!

    Like

  2. @Philip:
    Det tror jeg, at du har ret i, det med at de var livsnydere … 😉
    Nej, jeg har faktisk ikke bevæget mig rundt i Skagen i denne omgang.
    Til gengæld stod den på årets første havbadning. Det var helt fantastisk, en næsten åndelig oplevelse. En fornemmelse af renselse og urkraft.

    Like

  3. @AM
    jeg tror slet ikke man skal undervurdere effekten af eksempelvis vinterbadning – havde jeg boet tættere på havet var jeg i vandet min. 1 gang om ugen. Det rush det giver er – som du selv siger (skriver) – en nærmest åndelig oplevelse.
    Du gør mig helt misundelig – Jeg har det på samme måde med Skagen, som jeg har med Schweiz – har man først været der én gang, så kommer man igen og igen 😉

    Like

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.