“Adriaterhavet er smukt” var overskriften på Weekendavisens anmeldelse af min allerførste bog – middelalderromanen Salernos sol fra år 2000. Det var en ambivalent anmeldelse, hvor man mærkede anmelderens frustration over at måtte indrømme, at bogen fængede og rev ham med. Han ville nemlig helst bruge sin spalteplads på sarkastiske bemærkninger om det postkortagtige i beskrivelserne af Syditalien, fornmmede man.
Jeg skal på krydstogt på Adriaterhavet i begyndelsen af juli – lægger til i blandt andet Trieste og Venedig. Det er derfor, at jeg er kommet i tanker om den gamle anmeldelse “Adriaterhavet er smukt”.
Jeg har nu aldrig glemt den. Faktisk bar jeg længe nag til den pågældende anmelder, fordi jeg syntes, at den negative del var barnlig og smålig taget i betragtning, at romanen havde fænget.
I min næste roman Djævelens kvint (2002) skrev jeg oprindelig en stikpille ind til anmelderen, en dialog hvor anmelderes mindreværdsfølelser og tragiske skæbner i fallerede forfatterdrømme blev diskuteret, og hvor jeg lod sætningen “Adriaterhavet er smukt” falde. Men jeg strøg det i sidste øjeblik inden aflevering af manuskriptet til forlaget. Det tjente intet formål i forhold selve romanens fortælling. Og man skal altid respektere sit værk og skrive ud fra den respekt til værket alene.
Under alle omstændigheder glæder jeg mig meget til mit lille cruise på Adriaterhavet. Jeg er sikker på, at Adriaterhavet er smukt 😉
Anne-Marie Vedsø Olesen 
Jeg må have Salernos sol! Hvor jeg dog misunder dig, jeg ville ønske det var mig der skulle af sted. Selvom jeg aldrig har været der så er jeg dybt forelsket i Venedig og Firenze begge byernes historier, intrigerne kunsten det hele! Oh og ikke at forglemme vinen!
Håber du får en fantastisk ferie! Skal du ned til Carneval?
LikeLike
fyi – nu har jeg været nødsaget til at låne den på biblioteket (det kostede mig 170,00 i gamle bøder) Den er desværre udsolgt fra forlaget 😦
LikeLike