Det måtte jo ske før eller siden for en forfatter, at romanfigurer for alvor blander sig i ens liv. Men at det skulle komme fra en anden forfatters romanfigur – nemlig Susanne Stauns Fanny Fiske – har jeg været helt uforberedt på.
Det foregår ovre i mit facebook-univers. Dér er nemlig både forfatteren Susanne Staun og hendes romanfigur Fanny Fiske med i min kreds af bekendtskaber. Og se nu bare hvad der sker!
Først shopper Susanne Staun mig og døber mig “Suzies diva” – man kan købe sig såkaldte hotties på facebook – og det var sådan set ret ok og flatterende, og hver gang andre købte mig fra Susanne, købte hun mig tilbage. Så jeg har ligesom vænnet mig til at være “Suzies diva” på facebook.
Selv fik jeg efterhånden skabt min egen fine lille samling hotties – en politikenjournalist, et par operafolk, en fotograf, min mand o.a. Min mand frikøbte sig dog hurtigt. Han ville sandelig ikke være ejet af mig. Eller nogen andre. Han ville eje sig selv.
Men her til morgen vågner jeg fuldstændig ribbet for alt. Fanny Fiske har shoppet ALLE mine hotties, hun har fundet frem til min mand og købt ham, og så har hun shoppet mig fra sin skaber og omdøbt mig til “My Bond-babe”. Det er sørme respektløst over for det menneske, der har skrevet een til live!
Men jeg er kort sagt under totalangreb fra Fanny Fiske. Som altså også ejer mig nu. Og hver gang en hottie købes, stiger prisen, og det er ikke sikkert, at jeg har råd til at købe alle tilbage.
Nu har jeg til begynde med ladet min varulv angribe Fanny Fiskes vampyr og banket hende. To gange. Min Politiken-journalist har jeg også generobret …
undskyld – men det kommer fuldstændig bag på mig, at du er gift!
derud over vil jeg lige sige tak, for et rigtig godt og tiltrængt grin 😉
LikeLike
Ja, man finder sit indre legebarn frem på de facebook-sider 😉
Vedr. at det kommer bag på dig, at jeg er gift, så har jeg hele tiden her på bloggen – selv om jeg har givet et lille indblik i mit følelsesliv – holdt en meget skarp grænse i forhold til mit privatliv. Så det er der ikke noget at sige til, at du ikke vidste.
LikeLike
nej det er klart – og forståeligt også. Men jeg mener bare, man danner sig jo et billede af hvem andre er som person.
Kom lige til at sidde og følge med på Face book hos en kollega – og min kæreste har da også oprettet sig – men jge tør ikke. Har ikke selvdisciplin nok til at holde mig nok fra den. Det er jo slemt nok med blog!
LikeLike
Tø hø – se kommentar nr. 2 i dit indlæg nedenunder….
mvh
Jan
LikeLike