Grundidéen i min roman Djævelens kvint, der efterhånden har nogle år på bagen, opstod i museet Ny Carlsberg Glyptoteket. Jeg vandrede rundt i den ægyptiske samling og sansede lys og lyde, former og stemninger, og af det stof opstod fortællingen om guden Seth, der genfødes ind i vores moderne, genkendelige nutid.
Jeg har altid haft det ambivalent med museer. Selve ordet bringer associationer til noget støvet, noget der er passé, og som man studerer fra en vis afstand. Altså langt fra den en-til-en identifikation og indlevelse, som jeg arbejder med i fiktionen. Så jeg har altid følt, at det var mere pligt end lyst at skulle på museum.
Nu er Glyptoteket noget helt særligt med sin enestående æstetiske arkitektur, og det har for mig altid hjulpet mig forbi pligtbarrieren netop på det museum, har trukket mig ind i den sanseverden, der bringer forståelser på et andet plan end det rent reflektoriske.
Og nu er Ny Carlsberg Glyptoteket også for alvor ved at bevæge sig ind i cyberæraen. Det var egentlig det, jeg ville skrive om. Museet har ikke kun den sædvanlige hjemmeside, men har også opstartet blog, er gået på facebook og på youtube:
Glytotekets blog: http://glyptoteket.wordpress.com/
Facebookside: http://www.facebook.com/pages/Copenhagen-Denmark/Ny-Carlsberg-Glyptotek-The-Official-Page/48909510072?ref=nf
Anne-Marie Vedsø Olesen 
jeg var ked af, at jeg aldrig fandt Seth derinde, havde jeg dog bare tænkt over det med horn.
LikeLike
Hvornår var du derinde? Den fine bronzestatue af Seth har nemlig været udlånt i lang tid. Men den er tilbage nu.
LikeLike
åh – det var i maj i år…den 24. hvis jeg ikke husker helt galt.
Jeg vandrede rundt i timevis i den egyptiske afdeling, faktisk var det den eneste jeg rigtig brugte tid på. Jeg kunne sagtens have brugt hele dagen derinde, men Stinne deler desværre ikke min interesse for historie, hun kan ikke mærke magien i de gamle sten. Hun kunne dog godt se det sjove i, at de gamle egypteres fodtøj, stort set var identisk, med det vi havde på omend i noget andet materiale.
En anden pudsig ting som mange ikke tænker over er den hyppigste dødsårsag blandt egypterne, det var så vidt jeg ved kræft. Det var nok alle de tilsætningsstoffer, E-nr etc. i deres mad.
Har du i øvrigt nogensinde læst “Sinuhe Ægypteren” af Mika Waltari?
LikeLike
Sinuhe Ægypteren har jeg læst syv gange. Jeg elsker den bog!
Maj … hmm … det passer vist meget godt, at Seth var udlånt på det tidspunkt. Jeg tror, at det var til en udstilling i ISA. I må komme igen en anden gang 🙂
LikeLike
Ja den er fantastisk!
Det er også vores plan at komme tilbage til hovedstaden, men næste gang bliver der færre og mere intensive museums besøg. Det bliver en halsen efter at nå det hele og man oplever kun det halve alligevel.
LikeLike