Julefrokost og Wozzeck

Godt så. Jeg var til julefrokost igår aftes hos min forening Danske Skønlitterære Forfattere. Og selvfølgelig er jeg lidt belastet i dag af vinindtaget, sådan går det altid. Det var på mange måder en interessant aften. Jeg sad til bords med et par fofattere, som jeg nok har hilst på før, men aldrig rigtig snakket med. Og under den stigende beruselse tog samtalen interessante drejninger, og jeg ligger i min seng lige nu og prøver at fordøje det, der blev sagt. Men uanset samtalen: Hold op nogle flotte, røde, højhælede laksko den ene af mine kvindelige kollegaer havde på! Jeg er svært misundelig! Kom ikke og sig, at forfattere klæder sig kedeligt!

Nå, men når jeg engang med passende medicinering er kommet mig, kan jeg begynde at glæde mig til weekenden, der blandt andet byder på premieren på tolvtonekomponisten Alban Bergs opera Wozzeck. Jeg forventer, at den opera bliver et af årets højdepunkter på Det Kongelige Teater. I hvert fald for mig. Jeg oplevede forestillingen for mange år siden med Aage Haugland, og jeg husker stadig, hvor rystet jeg var. Jeg gik efterfølgende med min veninde på baren “Tannhäuser” – den der var kendt for drinken “Ugly Bugly” – hvor vi under gravstemning drak absinth. Det er vel egentlig mærkeligt, at man glæder sig til den slags …