Edgar Allan Poe – Orkestergraven og The Tell-Tale Heart (Hjertet der røbede)

Edgar Allan Poe fylder 200 år den 19. januar i år, jeg har skrevet lidt om det før, for der udkommer snart en gyserantologi på forlaget 2 Feet Entertainment med fire nydigtede noveller, der er hyldester til Poe, heriblandt min Orkestergraven. Antologien kommer til at hedde POE – 4 makabre hyldester.

Weekendavisen bringer i dette nummer et essay om Poe begået af hans danske oversætter Hans-Jørgen Birkmose. Overskriften er Hjertet der røbede, hvilket fangede mit blik med det samme, for det er titlen på en af Poes bedste noveller og netop den, som jeg fik tildelt at lade mig inspirere af. Det har været en opgave, som jeg har været utrolig glad for. Jeg opdagede, hvor tæt jeg ligger på Poe; det var som om jeg endelig fandt mit litterære ophav.

Hjertet der røbede (The Tell-Tale Heart) er en grum og syret fortælling om et mord på en ældre mand. Morderen kan ikke holde mandens øje ud, han væmmes ved det og MÅ bare slå ham ihjel. Men efter at have splittet manden ad og begravet ham under gulvbrædderne, begynder han at høre den dødes hjerte banke, det bliver bare ved og ved, og til sidst bryder morderen sammen.

Min novelle Orkestergraven, der udkommer til marts, foregår i nutiden i et operahus – og nogle vil sikkert kunne genkende Operaen, Holmen (Det Kongelige Teater har venligt ladet mig researche på stedet) – og handler om en dirigent, der pines af ambivalente følelser over for en operasangerinde. Hendes sang er så betagende smuk, han er forelsket i hende og har en affære med hende, men samtidig trænger stemmen så dybt ind i ham, at det gør ondt og han væmmes. Han kan ikke tåle den følelsesmæssige påtrængenhed, og det der graves frem i ham. Så han beslutter sig for at gøre hende tavs. Mere vil jeg ikke røbe her, andet end at hjertet hos Poe bliver til tungen hos mig … med et par ekstra krøller og overraskelser.

Men titlen på selve antologien med de 4 noveller er altså POE – 4 makabre hyldester, og den bliver præsenteret på krimimessen i Horsens den 28. marts.

http://horsensbibliotek.dk/krimiblog/gyserantologien-moerket-4-makabre-hyldester

Advertisement

Skriv en kommentar

Filed under det kongelige teater, dirigenter, edgar allan poe, hjertet der robede, Litteratur, Opera, orkestergraven, poe, poe - 4 makabre hyldester, the tell-tale heart

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.