Det har på mange måder været en fin uge. Og heldigvis er den endnu ikke forbi. I tirsdags var der stor reception på mit forlag, og det var den bedste af den slags receptioner, jeg endnu har været med til. Receptioner kan let gå hen og blive lidt krampagtige. Men jeg var ganske enkelt glad som udgangspunkt, og nok derfor blev det så let og festlig en oplevelse. Det er værd at huske. Oplevelsen og opfattelsen af verden er ens egen fortjeneste. Den er, hvad man gør den til. En beskrivelse forfattet af Michael Jeppesen – og meget forskellig fra min oplevelse – kan i øvrigt læses i Information her.
Det har også været ugen, hvor jeg er gået igang med en del benarbejde i forbindelse med min forfattervirksomhed. Blandt andet er jeg endnu ikke registreret som selvstændig, sådan noget med moms og den slags tror jeg nok, og det er jeg langt om længe ved at tage hul på. Og jeg har arbejdet en del på min nye Gyldendalhjemmeside og er ved at være ganske godt tilfreds med resultatet.
I morgen er der så afgang til Malmø-operaen, til premieren på en obskur belgisk opera, Philippe Boesmans Julie. Jeg ser frem til for en gangs skyld at opleve en opera, som jeg absolut intet aner om i forvejen.
God tur til Malmø. Og husk nu at give DIN anmeldelse af operaen .
Iøvrigt dejlig at du er tilbage som aktiv på din blog.
kh
Jan
LikeLike
Det er ellers en utrolig morsom receptionsbeskrivelse hr. Jeppesen har begået i Information. Ha-ha.
LikeLike
@Jan: Jeg skal nok vende tilbage med anmeldelse af Boesmans Julie 🙂
@Anja: Jeppesens var fin, ja. Men måske havde han ikke helt så meget fingeren på pulsen, som han gerne ville give udtryk for. Magtspillene og de skjulte dagsordener lå helt andre steder, og havde han kendt dem, så havde han kunnet levere en rigtig skarp beskrivelse.
LikeLike